Trænerrollen
Piger og idrætsmiljø
Unge piger stopper sjældent, fordi de er holdt op med at elske håndbold. De stopper, fordi hverdagen ikke længere hænger sammen. Her er, hvad undersøgelserne siger – og hvad vi som trænere kan gøre ved det.
HverdagenFrirummetPerfektionismeForventningerFrafaldHoldmodellerFejlTrænerenRedskaber
Hvorfor en side om piger?
De stopper ikke, fordi de mister lysten
Jeg har stort set altid trænet piger og kvinder – på alle niveauer og i alle aldre. Alderen 15–19 år er den mest spændende, fordi pigerne oftest er meget motiverede for at udvikle sig og blive bedre, end de var i går. Det er også den alder, hvor flest forsvinder fra håndbolden.
af de 7.967 håndboldspillere på 13–18 år, som forsvandt fra 2006 til 2020, var piger.
Dansk Håndbold Forbund
af pigerne overvejede at stoppe med håndbold som 13–15-årige. For drengene var tallet 23 %.
Årgang 00/01, DanskHåndbold
af pigerne i DIF’s undersøgelse har overvejet at stoppe – eller er stoppet og startet igen.
Gode idrætsmiljøer for piger
Siden bygger først og fremmest på bogen Gode idrætsmiljøer for piger, hvor 754 piger på 14–21 år fra ti idrætter – også håndbold – har fortalt, hvordan deres hverdag hænger sammen. Når en pige vælger sporten fra, mister hun mere end en træning: et fællesskab, voksne at tale med uden for familien og det sted, hvor hun selv siger, hun trives bedst. Derfor er det først og fremmest hendes tab – ikke kun klubbens. Undervejs fortæller jeg i boksene “Min erfaring”, hvordan jeg selv gør.
Kilder: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018); Dansk Håndbold Forbund: Rigtig, sjov håndbold (2. udg. 2022); Center for Ungdomsstudier og DanskHåndbold: Årgang 00/01 giver klar besked (2024).
Hverdagen
Mange bolde i luften
Skole, træning, lektier, afleveringer, fritidsjob, venner, familie – og gerne en fest. For de fleste piger er skolen ikke til forhandling: sporten er en oplevelse, skolen er fremtiden. Det betyder ikke, at håndbolden betyder mindre. Der er bare noget andet, der bliver vigtigere – især når de starter i gymnasiet.
har lektier hver dag eller flere gange om ugen
Og det vokser med alderen. I 7.–8. klasse laver hver fjerde skolearbejde i fritiden hver dag. I 2.g er det 77 %.
af pigerne i 2.g bruger 5–9 timer om ugen på afleveringer
Afleveringer giver karakterer, og derfor vinder de ofte over træningen. 2.g er det tungeste år.
kan holde helt fri uden dårlig samvittighed mindst én gang om ugen
37 % kan det kun sjældent – fx i ferierne – og 7,4 % aldrig. I sammenligningen med drenge gælder det 27 % af pigerne og 45 % af drengene.
Holdkammeraterne er veninderne. Mange piger siger, at deres nærmeste veninder er dem fra holdet, fordi de har samme rytme i hverdagen. Derfor smitter det, når én stopper: hver femte siger, at det kunne få dem selv til at stoppe, hvis de andre på holdet gør det.
Min erfaring
Min erfaring“Mange piger springer fra på grund af skole eller andre interesser. Eller også bliver miljøet for ’elite’ for nogle, og de vil bare gerne have hygge og veninder. Jeg prøver altid at møde dem der, hvor de ønsker – men samtidig presse dem lidt til at ville lidt mere.”
– Mads Dam
Kilder: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018); Center for Ungdomsstudier: Hverdag, sport og alle de andre ting – piger og drenge, er der forskel? (2018).
Frirummet
Hallen er det sted, de trives bedst
Det overraskende er, at sporten ikke er problemet. Omkring 60 % af pigerne giver deres trivsel i sporten 8, 9 eller 10 ud af 10 – mere end i skolen og i livet generelt. Ni ud af ti glæder sig altid eller oftest til træning. Bogen kalder sporten det mentale frirum: fra der bliver fløjtet i gang, til kampen er slut, er der ikke plads til lektier og to do-lister.
Hvad kan gøre, at man ikke glæder sig til træning?
Andel af pigerne, der er enige
Tankerne om alt det andet, jeg skal nå, fylder for meget42,2 %
Jeg er bange for at lave fejl21,9 %
Træningen er for useriøs15,5 %
Jeg føler mig uden for9,8 %
Jeg er utryg ved mine holdkammerater7,2 %
Jeg er utryg ved min træner6,6 %
Jeg synes ikke, sporten er sjov6,6 %
Træningen er for seriøs4,8 %
Hvad betyder det for træneren?
Det er sjældent selve træningen, der tager glæden – det er alt det andet.
- Lad hallen være et frirum. Plads til snak og grin er ikke spildtid. 94 % synes, fællesskabet på holdet er godt – mest fordi man deler en interesse (98 %) og griner meget sammen (91 %).
- Gør det trygt at fejle. Hver femte er bange for at lave fejl. Se afsnittet om fejl længere nede.
- Vær seriøs med indholdet. Flere synes, træningen er for useriøs, end for seriøs (15,5 % mod 4,8 %). Pigerne vil udvikle sig – det er deres største motivation.
- Træneren er sjældent grunden. Kun 6,6 % er utrygge ved træneren. Men du kan gøre meget for at lette alt det andet.
Min erfaring
“Vi prøver at være sociale med stævner, beach og måske en fælles spiseaften.”
– Mads Dam
Kilde: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018). Tallene er fra spørgeskemaet til 754 piger (2016).
Perfektionisme
“En god præstation, men …”
Næsten ni ud af ti piger kalder sig selv perfektionistiske (88 %), og tre ud af fire er selvkritiske. Det er ikke kun skidt – høje mål og flid har bragt mange af dem langt. Men for mange tipper det over. Bogens pointe er skarp: Mange piger kender ikke “en god præstation”. De kender kun “en god præstation, men …”.
Sund perfektionisme
- Høje mål – uden at bekymringerne fylder det hele.
- Hun kan nyde processen og glæde sig over fremskridt.
- En fejl er information om, hvad hun skal øve.
- Giver motivation og gør hende bedre.
Usund perfektionisme
- Høje mål – og masser af bekymring.
- Fejl er en trussel, og hun tæller fejl i stedet for succeser.
- Hård selvkritik og en følelse af aldrig at være god nok.
- Kan føre til mistrivsel, angst og nedtrykthed.
Seks tegn på den usunde slags, du kan se i hallen
Min erfaring
“Alt for ofte oplever jeg piger, der kan være kede af det efter en kamp, selv om vi har vundet. De synes ikke, de spillede godt, lavede de mål, de skulle, eller de lavede for mange tekniske fejl. De er meget hårde ved deres egen præstation og kigger ikke på helheden. Måske havde de ikke deres bedste angrebskamp – så fokusér fx på forsvaret.”
– Mads Dam
Kilde: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018), der bygger på bl.a. Stoeber og Rambow (2007) og Nylandsted: Generation præstation (2016).
Forventninger
Det største pres kommer indefra
Spørger man pigerne, hvor presset kommer fra, er svaret klart: fra dem selv. Meget af det er “forventninger om forventninger” – pigerne tror, at andre forventer noget af dem, uden at nogen har sagt det. Derfor betyder det meget, hvad træneren siger, og hvad træneren ikke siger.
Hvor kommer presset fra?
Andel, der i høj grad oplever et forventningspres fra …
Mig selv64,7 %
Trænerne17,3 %
Lærerne14,9 %
Holdkammeraterne8,8 %
Forældrene8,1 %
Klassekammeraterne3,4 %
Forventninger, der hjælper
Pigerne kan godt lide, at træneren har forventninger – det viser, at man ikke er ligeglad.
- Om måden – ikke om resultatet. “Spil med gejst” og “giv ikke op” hjælper. “Score tre mål” giver pres.
- Sig dem højt. Uudtalte forventninger bliver til gætterier – og pigerne gætter tit på mere, end der bliver forventet.
- Hjælp med realistiske mål. Man kan ikke yde 100 %, når der er eksamen eller uro derhjemme. Forventningen må følge overskuddet.
Pres eller god forventning? Vend kortene
Otte ting, en træner kunne sige før en kamp. Gæt selv – og tryk på kortet for at se, hvordan det typisk bliver oplevet.
Min erfaring
“Jeg prøver ikke at sætte forventninger, og hvis vi gør, er de meget generelle og nok i den lave ende. Hvis holdet har et højt niveau, skubber jeg til, at de selv sætter nogle forventninger – men uden at presse dem.”
– Mads Dam
Kilde: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018). Eksemplerne på kortene er skrevet til håndbold ud fra pigernes egne svar i bogen.
Frafald
Hvorfor stopper de?
Når pigerne selv skal sige, hvad der kunne få dem til at stoppe, er svaret oftest tid – ikke en dårlig træner eller det forkerte niveau. Og det handler sjældent om lyst: Ingen af de piger, forskerne talte med, som var stoppet, havde mistet lysten til selve sporten.
Hvad kunne få dig til at stoppe?
Andel af pigerne, der er enige
Jeg vil hellere bruge min tid anderledes53,5 %
Jeg er skadet29,5 %
Jeg eller holdet udvikler os ikke længere24,5 %
De andre på holdet stopper20,4 %
Vi taber oftere, end vi vinder17,8 %
Jeg kan ikke med den nye træner16,7 %
Det sociale på holdet er ikke lige mig14,0 %
Niveauet på holdet passer ikke til mig12,8 %
All in eller ingenting
“Hyggebold” virker sjældent. Pigerne vil ikke gøre noget halvt, så at skrue ned på egen hånd føles som at svigte holdet – og så stopper de hellere helt.
August til oktober
De første tre måneder på en ungdomsuddannelse er de hårdeste: nyt sted, nye venner, grundforløb og mange afleveringer. Bagefter falder presset. Det er her, klubben skal lette trykket.
En pause bliver tit et farvel
For de fleste unge, der “holder pause” fra foreningsidrætten, bliver pausen permanent. Det er bedre at blive med lidt mindre end at stoppe helt.
Når holdet forsvinder
I håndbold rammer det især pigerne, når hold lukker eller slås sammen. Uden et hold på deres niveau og alder skifter mange klub – og nogle stopper.
Kilder: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018); Center for Ungdomsstudier: Hvorfor vælger unge piger sporten fra? (2018); Årgang 00/01 giver klar besked (2024).
Klubben og holdet
Fire måder at organisere holdet på
Bogens vigtigste råd til klubberne: Lad ikke pigerne selv forhandle sig fri fra træning uge for uge. Et afbud giver dårlig samvittighed – presset bliver ikke fjernet, det bliver bare flyttet. Løsningen skal gælde hele holdet. Bogen viser fire modeller fra andre idrætter. Her er de oversat til håndbold.
Faste træninger + tilvalg
Fra volleyball
Alle træner to faste gange om ugen med deres eget hold. En tredje og fjerde træning er åbne for dem, der har overskud – på tværs af holdene. Ingen går glip af noget med eget hold ved at blive hjemme.
I håndbold: U16 og U18 træner hver to gange. Mandag og fredag er der fælles tilvalgstræning for begge hold. Pigerne fortalte, at når der kun er to faste træninger, har de ikke lyst til at aflyse dem.
Hold efter ambition – ikke niveau
Fra basketball
Ved sæsonstart vælger spillerne selv: holdet med flere træninger og højere krav – eller holdet med færre træninger, længere pauser og flere lege. Man kan skifte, hvis en periode kræver det.
I håndbold: Et 1. og et 2. hold, hvor spilleren vælger – ikke træneren. Samme hal og samme tid. Klubben i bogen fik netto flere piger, selv om den også mistede nogle.
Fast fridag midt i ugen
Fra svømning
Ungdomsholdet træner lidt mindre end seniorerne og har en fast fridag om onsdagen til lektier, oprydning og ro. Spillerne træner med jævnaldrende i stedet for med de voksne.
I håndbold: Læg ikke træning fire dage i træk for 1.g’erne. En fri onsdag kan være forskellen på “jeg når det” og “jeg stopper”.
Individuelle ugeplaner
Fra fodbold
Hver spiller aftaler sin træningsuge med træneren efter weekendens kamp – ud fra skole, krop og overskud. Træneren tager ansvaret, så pigen ikke føler, hun svigter. Kræver flere træningstilbud og faste aftaler.
I håndbold: Mest til de ældste og mest ambitiøse: Træner hun med U18 eller senior i denne uge – eller har hun brug for en fri aften?
To små greb uden ny struktur: Læg ungdomskampene søndag efter kl. 12, så de ikke støder sammen med fester og sene aftener. Og skru ned for alle fra august til oktober, når de starter på en ungdomsuddannelse. Skriv modellen ind i klubbens røde tråd, så den ikke afhænger af én træner: Den røde tråd →
Min erfaring
“Vi aflyser gerne en træning eller ændrer den, hvis man kan mærke, der er behov for en lille pause.”
– Mads Dam
Kilde: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018), afsnittet om strukturelle ændringer (modellerne er fra en volleyball-, en basketball-, en svømme- og en fodboldklub).
Fejl
Man laver ikke fejl – man tager en forkert beslutning
“Jeg taler aldrig om fejl, men om at der måske var en bedre løsning. I mine øjne laver man ikke fejl – man tager en forkert beslutning, eller teknikken svigtede. Jeg prøver at få dem til at se håndbold som et vurderingsspil, og nogle gange tager man bare den forkerte. Jeg irettesætter meget sjældent, men spørger ind til, om der var andre måder at løse situationen på.”
– Mads Dam
Forsøg er ikke fejl
Aftal med holdet, hvad der er et forsøg, og hvad der er en fejl. Et forsøg på noget nyt roses – også når det ikke lykkes.
“Jeg har ikke lært det endnu”
Et gymnastikhold i bogen forbød sætningen “jeg kan ikke”. Det hedder “jeg har ikke lært det endnu” – man er på vej.
Spørg i stedet for at rette
Hvad så du? Var der en anden løsning? Så bliver situationen en beslutning, hun kan lære af – ikke en fejl, hun skal ærgre sig over.
Gør det til træningens tema
Ord er ikke nok. Lav øvelser, hvor man skal prøve det svære: skuddet, man ikke er sikker på, eller finten mod den bedste forsvarsspiller. Tæl forsøgene – ikke målene.
Kilder: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018) (case fra TeamGym Aarhus); Center for Ungdomsstudier: Inspirationshæfte til trænere (2017). Citatet er mine egne ord.
Træneren
Det vil pigerne have af deres træner
Pigerne er ikke i tvivl: Træneren skal kunne sit fag. Men det er ikke nok. Det, der gør den største forskel for trivslen, er en træner, der forstår dem, ser dem og taler med dem.
Kan sit fag
Planlægger, forbereder og har en plan for kampen. 87,4 % siger, at det er vigtigt, at træneren er fagligt dygtig.
Forstår pigerne
Ved, at skolen er vigtigst, at et afbud sjældent gives med god samvittighed – og at hver pige skal mødes på sin egen måde.
Anerkender og roser
Ser styrker frem for fejl og siger det højt, når hun lykkes med noget. Ellers ved hun ikke, at du så det.
Taler med dem
Også om andet end håndbold. “Har du det godt?” betyder meget. Ca. 75 % siger, at det at kunne tale med træneren hjælper deres trivsel.
Tager perfektionismen alvorligt
“Det skal du ikke tænke på” hjælper ikke. Anerkend, at hun gerne vil gøre det perfekt – og hjælp hende med at se helheden.
Tre behov, der giver motivation indefra
Bogen bruger selvbestemmelsesteorien: Når de tre behov er dækket, kommer motivationen indefra. Den nævner også tre ting, træneren skal undgå: at styre det hele, at tale for meget om resultater og at lade få spillere fylde hele billedet.
“Jeg har noget at skulle have sagt.”
“Jeg kan noget – og jeg bliver bedre.”
“Jeg hører til her.”
Min erfaring
“Piger på 15–17 år taler jeg med undervejs i sæsonen, men ikke efter et aftalt mønster. De har rigeligt af den slags i skolen med eksamener og skole-hjem-samtaler. Jeg vil gerne have, at de kommer og nyder deres håndbold. Hvis der er en spiller, der er lidt nede, tager vi en snak – fx mens de andre laver styrke. Det kan også være en spiller, der lige skal roses ekstra. Det gør jeg 1-1, så hun ikke føler sig udstillet. Og jeg kan tage fx alle på en position og snakke lidt om forventninger og resultater som gruppe.”
– Mads Dam
Kilder: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018); Ryan og Deci (2008) om selvbestemmelsesteorien.
Redskaber
Fire redskaber, du kan bruge i morgen
Projektet bag bogen har udviklet en række færdige redskaber. Her er fire af dem, skrevet om til håndbold. Tryk for at folde dem ud.
1TrivselsmålingEt par gange om sæsonen – anonymt
Sæt mindst 15 minutter af i slutningen af en træning. Spillerne svarer hver for sig på en skala fra 1 (slet ikke enig) til 5 (helt enig) og skriver gerne, hvorfor. Lad det være anonymt – det er pigerne selv, der siger, at det er afgørende for, at de svarer ærligt.
- Jeg har det godt med de andre på holdet.
- Jeg er tryg ved min træner.
- Jeg glæder mig som regel til træning.
- Jeg har gode muligheder for at udvikle mig som håndboldspiller.
- Jeg er med til at bestemme over min egen udvikling.
- Jeg kan få håndbold, skole, venner og familie til at hænge sammen.
- Jeg har nogen at tale med, når noget er svært – i håndbolden, i skolen eller derhjemme.
- Jeg tænker på at stoppe med håndbold. (1 = slet ikke, 5 = ja, meget)
Slut med: “Den hyppigste grund til, at jeg melder afbud, er …” og “Har du forslag til holdet, træningen eller noget socialt?”
Vigtigt: Målingen må ikke stå alene. Brug svarene som indgang til samtaler. Og vent ikke, til der er et problem – man kan altid arbejde med trivsel.
2Det, jeg lykkes medEvaluering efter træning eller kamp
Pigerne evaluerer sig selv hele tiden – men næsten kun på fejlene. Denne evaluering vender det om. Fem spørgsmål, som spilleren svarer på skriftligt:
- Tre konkrete ting, jeg gjorde godt i dag.
- Hvad arbejder jeg med at blive bedre til lige nu?
- Hvad gjorde jeg godt i dag inden for det, jeg arbejder med?
- Hvad skal jeg huske at tage med mig, fordi det virker for mig?
- Hvornår tog jeg en chance eller prøvede noget nyt i dag – også hvis det ikke lykkedes?
Gode råd: Hold det kort og simpelt. Gør det ikke efter hver kamp – udviklingen er svær at se fra gang til gang. Det virker også for hele holdet, hvis du skifter “jeg” ud med “vi”. Pigerne har ofte svært ved at komme i gang de første gange, men det bliver lettere.
3HoldkontraktVed sæsonstart – forventninger begge veje
- Træneren skriver sine forventninger til spillerne hjemmefra.
- Spillerne sidder i grupper på 3–5 og skriver deres forventninger til trænerne (10 minutter) og til hinanden (10 minutter).
- Gruppernes punkter gennemgås, og I bliver enige om de vigtigste. Til sidst snakker I om sæsonens mål.
- Aftal, hvad der sker, hvis et punkt ikke bliver overholdt. Kontrakten kan altid genforhandles.
Eksempler på punkter
Fra træneren til spillerne
- Vi møder 10 minutter før.
- Vi siger det til træneren, hvis vi har en dårlig dag.
- Vi roser hinanden.
- Feedback til træningen gives før eller efter – ikke midt i en øvelse.
Fra spillerne til træneren
- Kommer til tiden og giver klar besked om hold og kampe.
- Har en plan for hver træning.
- Lytter til, hvad vi gerne vil blive bedre til.
- Taler ordentligt.
Det gode ved kontrakten er, at reglerne bliver holdets egne – og at du som træner får at vide, hvad der er vigtigt for spillerne.
4Den korte samtaleUndervejs – uden dagsorden
Mange piger ønsker flere samtaler med træneren – og ikke kun om sæsonmål. Det behøver ikke være et møde. Fem minutter ved siden af banen kan være nok.
- Har du det godt?
- Hvordan ser din uge ud – har du overskud?
- Hvad vil du gerne blive bedre til lige nu?
- Hvad har du brug for fra mig?
Ros gerne 1-1, så ingen føler sig udstillet. Og tag samtalen ansigt til ansigt – et blik siger mere end en besked på telefonen.
Kilder: DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018); Center for Ungdomsstudier: Trivselsmåling, Evaluering – fokus på det, der lykkes og Inspirationshæfte til trænere (2017). Spørgsmålene er skrevet om med egne ord.
Til sidst
Mit råd til en ny pigetræner
“Vær dig selv, og hav plads til humor og et godt grin. Kig på dem, du træner: Hvad er det, de efterspørger – er det elitetræning eller bare at blive bedre? Især piger synes jeg har behov for mere ros og anerkendelse end drenge. Til gengæld er de ofte også mere læringsparate end drenge, der selv mener, de er verdens bedste.”
– Mads Dam
Hvad virker allerede?
Har I samtaler med spillerne? Lytter I til, hvad de har brug for? Bliv ved med det, der virker.
Hvornår roser du?
Når hun scorer – eller når hun tager en chance og prøver noget nyt? Pigerne lægger mærke til forskellen.
Hvad udfordrer dig mest?
Er der noget ved pigernes måde at tænke på, du har svært ved at forstå? Spørg dem.
Refleksionsspørgsmålene er frit efter afslutningen i DIF og Center for Ungdomsstudier: Gode idrætsmiljøer for piger (Jensen og Østergaard, 2018).
Læs også
Mere om spilleren og trænerrollen
Talent
Det oversete talent, resultatfælden – og hvorfor der skal være plads til fejl.
Forældrestøtte
12 ting, forældre kan gøre for at støtte deres barn i sporten.
Mental træning
Det mentale hjul: målsætning, evaluering, selvtillid og fokus.
Holdudvikling
Sådan bliver en flok spillere til et hold – faser og roller.
Kilder og videre læsning
- Stephanie Y. M. Jensen og Søren Østergaard: Gode idrætsmiljøer for piger. Danmarks Idrætsforbund og Center for Ungdomsstudier (2018).
- Center for Ungdomsstudier: Hvorfor vælger unge piger sporten fra? og Hverdag, sport og alle de andre ting – piger og drenge, er der forskel? (2018).
- Center for Ungdomsstudier: Inspirationshæfte til trænere, Trivselsmåling og Evaluering – fokus på det, der lykkes (2017).
- Center for Ungdomsstudier og DanskHåndbold: Årgang 00/01 giver klar besked (2024).
- Dansk Håndbold Forbund: Rigtig, sjov håndbold, vidensgrundlag, 2. udgave (2022).
- Søren Østergaard: Bliv klogere på de unge. Danmarks Idrætsforbund, 2. udgave (2015).
Sidst opdateret