Forsvarssystemer
Syv systemer – og hvornår du vælger dem
Fra det tætte 6:0 til det høje 3:3. For hvert system får du idéen, en tavle med udgangsstilling og overgange, opgaverne pr. plads, de typiske fejl – og hvornår det virker.
SystemerneAlternative forsvarOver- og undertalSignalordVælg system
Før du vælger
Et system er en aftale, ikke en opskrift
Alle systemerne her bygger på de samme grundprincipper: skråstilling, frem mod bolden, altid foran stregen og ingen står alene. Forskellen er, hvor højt I står, og hvem der har hvilken opgave.
Tallene er kun placeringen
6:0 eller 3:2:1 siger, hvor spillerne starter. Om forsvaret er offensivt, afgøres af initiativet. Se de fire knapper på Forsvarsspil.
Samme opbygning hver gang
Hvert system har en idé, en tavle med udgangsstilling og overgange, opgaver pr. plads, samarbejde, typiske fejl – og hvornår det virker.
Sådan læser du tavlen
Målet er øverst. Tallene over forsvarsspillerne er pladserne: 1 = fløj, 2 = back, 3 = midterforsvar, F = fremskudt.
AngriberForsvarBoldHovedperson
Systemerne
Vælg et system
Klik på et system til venstre, og brug knapperne over tavlen til at se udgangsstillingen og de vigtigste overgange.
6:0 – kæden ved 6 meter
Seks spillere står tæt ved egen 6 m. De har kort til hinanden, angriberne foran sig og tid til at bakke op. De to 3’ere støder skiftevis frem mod skytten, mens resten lukker bag dem. Målet er at holde midten tæt og tvinge afslutningerne ud, hvor de er dårligst.
1 = fløj · 2 = back · 3 = midterforsvar · F = fremskudt. Ringen viser, hvem situationen handler om.
Opgaver pr. plads
1’erne – fløjforsvarere
- Vinder duellen mod fløjen uden hjælp fra 2’eren.
- Står skråt mod skudarmen og flytter sig sidelæns.
- Lukker ind bag 2’eren, når en angriber går den vej.
- Kan tage mere højde, når der ikke står en streg ved siden af.
2’erne – backforsvarere
- Står smalt og skråt i 6,5–7 m.
- Tackler skytten ved 7,5–8 m og falder så ned og sikrer mod indspil.
- Får ingen hjælp på ydersiden – dér er han alene.
- Deler stregen med 3’eren og blokerer sammen med ham.
3’erne – midterforsvarere
- Den i stregens side står altid foran stregen.
- Den anden tager højde og støder ud mod skytten, ofte til 9 m.
- Arbejder i dybden mellem 6,5 og 9,5 m – frem og tilbage.
- Tvinger midterbacken til at tage bolden op langt ude.
Samarbejde
- 3’erne støder på skift. Når den ene er fremme, står den anden foran stregen.
- Stregen gives videre mellem 3’er og 2’er, og den, der afleverer, råber.
- Ingen krydser hinanden – arbejd i små trekanter.
- Ved krydsspil følger man kort med og overtager så den næste. Man bliver i sin zone.
- Aftal med målmanden, hvilke afslutninger I giver.
Typiske fejl
- 3’erne står forkert i forhold til stregen og bliver screenet.
- Der støder for tidligt eller for sent.
- Den, der støder, tackler ikke færdigt, så der opstår et hul bag ham.
- Kæden svajer, eller nogen står bag stregen.
- Unødvendige frikast, der giver angrebet en ny chance.
Virker godt, når …
- I vil beskytte midten og tvinge afslutningerne ud.
- Holdet har store, stærke spillere, der trives tæt på 6 m.
- I vil have tryghed og overblik.
Virker dårligt, når …
- Modstanderen har gode fløje og skytter fra ydersiden.
- I vil presse og erobre bolde – forsvaret står langt fra afleveringerne.
- Angriberne får lov at komme helt tæt på.
Efter LK90 (Leif Gautestad og Tom Morten Svendsen), norske træningsark for 1’er og 2’er, DHF’s trænermodul 12 og indsamlet klubmateriale.
6:0 med koreansk skift
Et 6:0, hvor 2’erne tidligt løfter til 8–9 m og ødelægger backernes startposition. Når playmakeren trækker over mod den fjerne side, laver forsvaret et skift: det står stadig lavt i midten, men presser bolden tilbage dertil, hvor forsvaret er i overtal.
1 = fløj · 2 = back · 3 = midterforsvar · F = fremskudt. Ringen viser, hvem situationen handler om.
Opgaver pr. plads
1’erne
- Vinder sin duel og har faste aftaler med målmanden.
- Tager højde, når bolden går til den modsatte side.
- Bryder returafleveringen mellem playmaker og back – eller tackler backen.
- Holder en indløbende fløj foran 2’eren.
2’erne
- I boldsiden: går tidligt i højden og presser backen udvendigt.
- Falder hurtigt ned, når bolden spilles til playmakeren.
- Modsat bolden: udløser skiftet med spilstop på playmakeren.
3’erne
- Stregens placering afgør, hvem der løfter, og hvem der holder bunden.
- Ved presset aflevering holder den lange 3’er bunden.
- Ved fri aflevering tager den lange 3’er højde.
Samarbejde
- Boldside-2’eren og den lange 3’er sikrer, at der altid er en bund.
- Skift kun på en presset aflevering – aldrig på en fri.
- Hvornår man løfter, vurderer spillerne selv. Ros initiativet, også når det mislykkes.
Typiske fejl
- Der skiftes på en fri aflevering, så bunden åbner sig.
- 1’eren tager højde uden at bryde eller tackle, og fløjen bliver fri.
- Den lange 3’er går med op, så ingen dækker stregen.
- Boldside-2’eren kommer ikke ned efter afleveringen til playmakeren.
Virker godt, når …
- Modstanderens playmaker driver over i den fjerne zone.
- Afleveringerne bliver pressede.
- I har hurtige og modige 1’ere og 2’ere.
Virker dårligt, når …
- Modstanderen spiller hurtige og præcise returafleveringer.
- Den fjerne fløj er farlig.
- Holdet mangler rutine – det er svært at lære.
Efter indsamlet U17-materiale om koreansk skift (Lyngby-Virum) og LK90’s 6:0. Skiftet er forenklet på tavlen.
5:1 med offensive backs
Et proaktivt forsvar, der vil erobre bolde. Angrebet skubbes så langt tilbage som muligt, og hver modtager presses, så hver aflevering bliver en dårlig beslutning. Midten lukkes af to: 3’eren i bunden og F’en i toppen. Backs og fløje arbejder aggressivt fremad.
1 = fløj · 2 = back · 3 = midterforsvar · F = fremskudt. Ringen viser, hvem situationen handler om.
Opgaver pr. plads
1’erne – fløje
- Presser fløjen, så han ikke kan få bolden fra backen.
- Fisker afleveringen mellem backs, når egen back står nede.
- Går kun frem på backen, når bolden er i modsatte side.
- Egenskaber: aggressiv, bolderobrende og hurtigt af sted i kontra.
2’erne – backs
- Står fremme ved 9 m på sin back.
- Styrer backen enten ind mod F’en eller ud til en dårlig afslutning.
- Bliver fremme, også når F’en må falde ned.
- Egenskaber: vinder 1 mod 1 tæt på kroppen, læser spillet og taler med 3’eren.
3’eren – bunden
- Forsvarets leder: fortæller hele tiden, hvad der sker – også til F’en.
- Dækker stregen eller går frem på en back, der bryder ind over midten.
- Står tæt på 6 m. Den største fare er en streg, der glider ud under en fremskudt back.
F’en – toppen
- Dækker playmakeren og presser ham væk fra mål.
- Står på linje med backs, så der ikke kan spilles direkte back til back.
- Bevæger sig frem og tilbage og falder ned, når zonen bag ham angribes.
- Egenskaber: stærk 1 mod 1, hurtig og forudseende.
Samarbejde
- Streg mellem 2’er og 3’er: få stregen ud på ydersiden af 2’eren, så 3’eren kan gå frem.
- 2’eren kan lokke backen ind over midten, så 3’eren eller F’en kan angribe ham.
- Flytter stregen ind under en fremskudt back, råbes der, backen falder tilbage, og 3’eren flytter med.
- Ved en screening mod backen kan 3’eren overtage backen, mens 2’eren dækker indspillet.
Typiske fejl
- 3’eren står forkert, så stregen kommer bag eller under forsvaret.
- Backs og F’en står forkert i forhold til hinanden, så der kan spilles direkte back til back.
- Ingen plan mod screeninger – forsvaret bliver låst bag stregen.
- Fløjen går frem på backen, mens backen har bolden.
- F’en bliver løbet “under” eller falder ikke ned i tide.
Virker godt, når …
- Modstanderen søger meget ind over midten.
- Modstanderen har en dominerende playmaker eller spiller tæt på 9 m.
- I har backs, der er stærke 1 mod 1, og fløje, der løber kontra.
Virker dårligt, når …
- Modstanderen har gode udvendige afslutninger.
- Modstanderen spiller mange overgange og meget presspil.
- Modstanderen har en bevægelig streg, der glider ud under backs.
Efter indsamlet materiale om 5:1 med offensive backs, DHF’s Divisionstræneruddannelse (Forsvarstræning) og idéer fra Peter Schmidt (2019).
5:1 åbent – den franske variant
F’en får næsten frie hænder til at jage bolden blandt de tre bagspillere og skabe uro. De fem bagved spiller lavt og tæt, som om de var i undertal. Når en back går ind mod midten, træder en af midterforsvarerne dybt frem – afslutningerne skal ud på ydersiderne.
1 = fløj · 2 = back · 3 = midterforsvar · F = fremskudt. Ringen viser, hvem situationen handler om.
Opgaver pr. plads
1’erne – fløje
- Sikrer bredden og forhindrer fløjskud.
- Bevæger sig mest sidelæns og går kun i dybden for at rette en fejl.
- Kan forstyrre afleveringen fra back til fløj.
2’erne – backs
- Står lavt og skævt og spiller parader.
- Går frem til ca. 8 m mod en back, der løber lige på.
- Kan gå dybere, når stregen er i modsatte side.
3’eren
- Dækker stregen og dirigerer.
- Træder helt frem til 9–10 m, når backen søger ind mod midten, og stregen står ved siden af.
F’en – jægeren
- Har hovedansvaret for playmakeren.
- Må jage, dække skævt eller vente – alt efter situationen.
- Lægger reelt pres på backs og bevæger sig over hele bagzonen.
Samarbejde
- Stregens placering afgør, om backen eller 3’eren træder frem.
- De fem bagved tæller uden F’en.
- Afstandene på linjen skal være små, og overtagelsen hurtig, når F’en er overspillet.
- Skift gerne variant undervejs for at forvirre angrebet.
Typiske fejl
- F’en lægger ikke reelt pres på backs.
- For store afstande mellem spillerne på linjen.
- For langsom overtagelse, når F’en er overspillet.
- Forkert timing, når back og 3’er bytter.
Virker godt, når …
- Det bruges i korte perioder som overraskelse.
- Modstanderen spiller et struktureret angreb.
- I har en F, der er hurtig og elsker at jage.
Virker dårligt, når …
- Det spilles hele kampen – det kræver for meget fysik og disciplin.
- Modstanderen har gode udvendige skytter og fløje.
- Bolden cirkulerer så hurtigt, at F’en bliver overspillet.
Efter Marko Šibila (EHF): Theory of open 5:1 zone defence, og idéer fra Peter Schmidt (2019).
4:2 – to forwards skærer banen over
To fløje og to midterforsvarere står på 6 m, mens to forwards står fremme. Forwards skærer banen af, så der ikke kan spilles gennem midten. Forsvaret skaber hele tiden overtal i boldsiden og lever af at læse spillet. Målet er bolderobringer og mange spilstop.
1 = fløj · 2 = back · 3 = midterforsvar · F = fremskudt. Ringen viser, hvem situationen handler om.
Opgaver pr. plads
1’erne – fløje
- Dækker fløjen tæt, når bolden er i deres side.
- Er aggressive og bolderobrende, når bolden er i modsatte side.
- Inviterer fløjen ind mod midten, hvor der er hjælp.
3’erne – midterforsvar
- Forskyder sig mod boldsiden og bakker op bag forwards.
- Tvinger afslutningerne bredt og langt ude.
- Fortæller forwards, hvor stregen står.
Forwards
- Skærer banen af, så der ikke spilles gennem midten.
- Lukker indad og åbner udad på backen.
- Står forskudt – aldrig på samme højde.
- Følger afleveringen, så der ikke er nogen returaflevering.
Samarbejde
- Bold til playmakeren: forwarden slipper backen og følger afleveringen. Den anden glider ind mellem playmaker og back.
- Playmakeren kan så kun spille til en fløj eller drible.
- Midterforsvarerne melder stregens placering til forwards.
- Aftal på forhånd, hvem der falder ned ved overgang.
Typiske fejl
- Forwards står for langt fra hinanden, så playmakeren bryder ned mellem dem.
- Forwards står på samme højde, så der kan spilles bag om dem.
- Midterforsvarerne flytter sig ikke med boldsiden.
- Fløjen jagter bolden for grådigt og efterlader sin fløj fri.
Virker godt, når …
- Modstanderen vil spille organiseret mellem backs og playmaker.
- I vil bryde rytmen med mange spilstop.
- Modstanderen spiller med to streger.
Virker dårligt, når …
- Modstanderens backs kan skyde hen over forwards.
- Bolden cirkulerer hurtigt ud til gode fløje.
- Holdet er uerfarent eller taler for lidt sammen.
Efter indsamlet materiale om 4:2, inspireret af Jens Stuhrs diplomopgave (2012), og idéer fra Peter Schmidt (2019).
3:2:1 – pyramiden
Tre på 6 m, to backs lidt højere og en F øverst. Forsvaret skubber angrebet væk fra mål, tager rytmen fra det og tvinger afslutningerne ud på ydersiderne. Det satser mere på tacklinger og bolderobringer end på parader – og giver hurtige kontraer.
1 = fløj · 2 = back · 3 = midterforsvar · F = fremskudt. Ringen viser, hvem situationen handler om.
Opgaver pr. plads
1’erne – fløje
- Holder bredden og forhindrer fløjskud.
- Står skråt, så fløjen ikke kan løbe ind.
- Hjælper 3’eren med stregen og bakker backen op udad.
2’erne – backs
- Møder backen offensivt lige uden for 9 m.
- Står skråt, så han kun kan gå udad – og tackler.
- Falder ned mod 6 m, når bolden er i modsatte side.
3’eren – liberoen
- Står hele tiden mellem bolden og stregen.
- Styrer forsvaret med stemmen og retter op, når noget går galt.
- Bevæger sig mest sidelæns.
F’en – toppen
- Presser playmakeren, når han har bolden.
- Falder lidt tilbage, når en back har bolden, og spærrer afleveringen.
- Må aldrig lade playmakeren drible forbi.
Samarbejde
- Hjælpekæden: backs hjælper fløjene, F’en hjælper backs, og backs hjælper F’en.
- Fløj og back afstemmer hinanden: den ene defensiv, den anden offensiv.
- Aftal på forhånd, om 3’eren går med frem ved en screening, eller om de andre går uden om.
- Der skal altid være “halvanden forsvarer” om boldholderen.
Typiske fejl
- 3’eren står forkert i forhold til stregen eller bliver fanget under en back.
- Backs og F’en står forkert i forhold til hinanden, så der opstår huller.
- Fløjen står defensivt, mens backen går frem, og der opstår et tomrum bag backen.
- F’en bliver på playmakeren, efter at han har afleveret.
- Forsvarerne står lige på i stedet for skråt.
Virker godt, når …
- Modstanderen har langskytter, der står stille, og hurtig boldomgang.
- Backs søger mod midten, og fløjene er svage.
- Holdet selv er et kontrahold.
Virker dårligt, når …
- Modstanderen spiller fløj- og backovergange eller to streger.
- Modstanderen har stærke gennembrudsspillere – rummene er store.
- Det skal spilles i 60 minutter – det er hårdt fysisk.
Efter Marko Šibila (EHF, 2012): Theory of 3:2:1 zone defence, DHF’s trænermodul 12, DHF’s Divisionstræneruddannelse og idéer fra Peter Schmidt.
3:3 – kontrolleret pres
To linjer med tre i hver. Den forreste linje dækker de tre bagspillere næsten mand til mand og lægger et kontrolleret pres, der er mindre risikabelt end hel- og halvbanepres. Målet er tekniske fejl og kontra. Det handler om intentioner, ikke bare om at stille sig op i to linjer.
1 = fløj · 2 = back · 3 = midterforsvar · F = fremskudt. Ringen viser, hvem situationen handler om.
Opgaver pr. plads
De to forreste i siderne
- Nægter backen bolden og lader ham aldrig komme ind under sig.
- Går straks aggressivt på ham, når han får bolden.
- Har en “snor” til sin mand og ligger aldrig for langt væk.
F’en i midten
- Dækker playmakeren tæt.
- Forhindrer afleveringen ned til stregen eller til en overgang.
1’erne – fløje
- Lukker indad, så fløjen kun kan gå udad.
- Må gerne afskære bolden og lukker for overgange.
3’eren – bagest
- Står mellem stregen og bolden.
- Styrer de tre forreste og kalder til orden.
Samarbejde
- Den forreste linje holder tre på række, så ingen kan løbe ind i mellemrummene.
- Lange afleveringer langt ude er tilladt – løb ind under forsvaret er ikke.
- Når bolden kommer dybt, stiller forsvarerne sig om, så de igen har bolden foran sig.
- Forsvareren i modsatte side falder tilbage og hjælper i anden linje.
Typiske fejl
- Formationen stilles op, uden at spillerne kender intentionerne.
- En angriber slipper ind under en af de forreste.
- En forsvarer løber bag en overgangsspiller i stedet for at presse ham foran forsvaret.
- 3’eren står forkert i forhold til stregen.
Virker godt, når …
- Modstanderen trives mod 6:0 og 5:1.
- Ungdomshold skal udvikle duellen – det er en god bro fra mand til mand.
- Holdet har mobile og hurtige spillere.
Virker dårligt, når …
- Modstanderen har stærke 1 mod 1-spillere og meget bevægelse uden bold.
- Modstanderen spiller overgange og to streger.
- Holdet mangler fysisk overskud.
Efter Daniel Deherme (fransk artikel om 3:3 og intentioner) og idéer fra Peter Schmidt om 3:3 og pres.
Alternative forsvar
Fire våben til den rigtige situation
Varianter, I kan skifte til i perioder – mod en bestemt spiller eller for at overraske. De kræver faste aftaler og bliver sjældent spillet en hel kamp.
5:0+1
Mod en dominerende playmaker
Fem på linjen og én (M), der dækker en nøglespiller – typisk playmakeren – og hjælper til, når backs har bolden.
Risiko: De fem kommer under pres, hvis manddækkeren bliver løbet af.
4:1+1
Tag initiativet
Et offensivt 5:1, hvor F’en dækker så højt, at playmakeren presses tilbage. Han står skævt og lokker til én side, og backen i boldsiden går også frem.
Risiko: Fire på linjen er tyndt mod overgange og presspil.
Dobling på fløjen
Planlagt bolderobring
Fløjen har bolden. 1’eren presser, og 2’eren stiller sig mellem fløj og back. Resten glider over og tager den nærmeste angriber.
Risiko: Den lange aflevering til den frie fløj i modsatte side.
Isolér playmakeren
Del banen i to
Alle står lavt undtagen F’en, der presser playmakeren frit og højt. Banen deles i to, og backs må selv tage initiativet.
Risiko: Skarpe langskytter, og at F’en bliver spillet af.
Kilder: DHF’s Divisionstræneruddannelse – Forsvarstræning (5:0+1 og 4:1+1) og idéer fra Peter Schmidt (dobling og isolering).
Over- og undertal
Når I er én for lidt – eller én for meget
Udvisninger sker i alle kampe. Hav en aftale klar på forhånd, så ingen skal tænke, når det sker.
Undertal
5 mod 6 – tag initiativet
- Tag initiativet. Dæk offensivt for at erobre bolden eller stoppe spillet.
- Spil 5:0 eller 4:1, og ryk hele forsvaret mod boldsiden.
- Lad fløjen i modsatte side stå fri – tving angrebet til en lang og risikabel tværaflevering.
- Stå altid på den rigtige side af stregen.
- Brug forsvarsfinter: vis én bevægelse, og gør en anden.
Overtal
6 mod 5 – gør noget aktivt
- Forvent ikke, at modstanderen ikke scorer. Det vigtigste er at gøre noget aktivt.
- Pres boldføreren tæt, og dæk 100 % udad – ingen afslutninger fra ydersiden.
- Dæk en eller to spillere mand til mand, eller spil med en fri spiller, der går efter bolden.
- Afblænd begge fløje, så der spilles 3 mod 2 i midten.
- Stop ikke spillet unødigt – bolden skal erobres.
Pointen: Det vigtigste er ikke, hvad I gør i over- eller undertal – men at I gør noget. Et forsvar, der bare venter, taber begge situationer.
Kilder: DHF’s trænermodul 12, DHF’s Divisionstræneruddannelse og indsamlet klubmateriale om over- og undertal.
Signalord
Korte råb, alle forstår
Midterforsvareren ser mest og er forsvarets general. Med faste signalord bliver kommunikationen konkret – vælg jeres egne, og brug dem til hver træning.
Back eller F går frem og møder sin mand uden for 9 m.
Back bliver lavt og tager kun lige på og udad.
Fortæller F’en, i hvilken side stregen og hjælpen er.
Der er løbet en overgang. Skift til aftalerne for to streger.
Skift opdækning nu.
Der er ingen hjælp udad.
De forreste går tæt på.
Presset stopper, og alle går tilbage i grundformationen.
Idéen om midterforsvareren som “forsvarsgeneral” er fra Peter Schmidt. Ordene er forslag.
Vælg system
Hvilket system mod hvilken modstander?
En tommelfingerregel – ikke en facitliste. Start altid med jeres egne spillere: et system, I kan spille, slår et system, der passer perfekt på papiret.
Sammenstillet ud fra kilderne til de enkelte systemer.
Læs også
Mere om forsvar og spillet
Forsvarsspil
Principperne, de fire knapper og de seks måder at spille forsvar på.
Angrebsåbninger
Den anden side af bolden: mine angrebsåbninger. Kræver medlemslogin.
Kilder og videre læsning
- Dansk Håndbold Forbund: Trænermodul 12, Forsvar – taktik og formationer (2006), og Divisionstræneruddannelsen – Forsvarstræning.
- Marko Šibila, EHF: Theory of 3:2:1 zone defence (2012) og Theory of open 5:1 zone defence.
- LK90 (Leif Gautestad og Tom Morten Svendsen): 6:0 med fremskudte 3’ere, og norske træningsark for 1’er og 2’er.
- Daniel Deherme: artikel om 3:3-forsvar og intentioner (fransk, i oversættelse).
- Jens Stuhr: 4:2 som offensiv forsvarsvariant (diplomtræneropgave, 2012).
- Indsamlet klubmateriale om 5:1 med offensive backs og koreansk skift i 6:0 – ophav ukendt.
- Peter Schmidt: Træningsøvelser og teori til specifikke forsvarsformationer (BoD, 2019) – til den, der vil i dybden.