Trænerrollen
Den røde tråd
Næsten alle klubber har prøvet at skrive en rød tråd. Få har fået den til at leve i hallen. Her er, hvad jeg har lært af de mange røde tråde, jeg har samlet – og hvad jeg selv ville gøre.
SkuffenFaserne12 byggestenTjek jeres egenFem grebOvergangeneMit råd
Hvorfor en side om røde tråde?
Hver træner sine ideer
En rød tråd er klubbens fælles aftale om, hvad børn og unge skal lære, hvornår de skal lære det, og hvordan vi er sammen om det. Gennem årene har jeg samlet røde tråde, trænermanualer og talentstrategier fra mere end 30 klubber – fra en trænerhåndbog fra 2001 til talentstrategier fra 2025. Og jeg har selv været med til at prøve at skrive dem.
klubber har jeg røde tråde, trænermanualer og strategier fra. De ældste er fra 2001.
Min egen samling
af 74 danske klubber viser som minimum en rød tråd eller en talentstrategi på hjemmesiden. Kun en håndfuld har konkret indhold for hver årgang.
Min gennemgang af klubbernes hjemmesider, november 2026
klubber i min samling bruger stort set den samme tekst. En god tråd fra 2013 er kopieret videre fra klub til klub.
Min egen samling
Min erfaring
Min erfaring“Vi har ofte forsøgt at lave en rød tråd, men det blev aldrig gennemarbejdet, så hver træner havde sine ideer.”
– Mads Dam
Siden her er ikke endnu en klubtråd. Det er min læsning af, hvad der virker – og hvad der ender i skuffen. Vil du se, hvordan en hel rød tråd kan se ud, kan du hente et eksempel for en tænkt klub længere nede.
Kilder: min egen samling af klubdokumenter (2001–2025) og en gennemgang af 77 klubbers hjemmesider i november 2026.
Skuffen
Hvorfor ender den i skuffen?
Når jeg lægger de mange røde tråde ved siden af hinanden, er det sjældent indholdet, der er galt. Mange af dem er gode. Det er de samme seks ting, der får dem til at ende i skuffen.
Den er skrevet af én – til alle
En ildsjæl skriver den alene i en sommerferie. Trænerne har ikke været med, så de føler ikke, at den er deres – og så bruger de deres egne ideer.
Den er kopieret
Den gode tekst fra naboklubben passer sjældent til jeres haller, jeres trænere og jeres spillere. Det kan man mærke, når den skal bruges en tirsdag.
Den måler det forkerte
Mål om mesterrækken for U12 og divisionen for U14 gør resultatet vigtigere end udviklingen – lige i de år, hvor det ikke skal være sådan.
Den har ingen dato og ingen ejer
Ingen ved, hvornår den sidst blev læst igennem, eller hvem der skal holde den ved lige. Så står der stadig puslinge og lilleput i den.
Den ligger kun som en PDF
Nye trænere og forældre finder den aldrig. En rød tråd skal kunne læses på telefonen – og gerne på klubbens hjemmeside.
Ingen følger op
Uden trænermøder, sparring og et besøg til træningen bliver den en hensigtserklæring. Det er opfølgningen, der gør den levende.
Faserne
Fem faser på én side
Kernen i enhver rød tråd er, hvad spillerne skal lære hvornår. Her behøver man ikke opfinde noget selv: DanskHåndbold og Team Danmark har beskrevet faserne i aldersrelateret træning. Klubbens opgave er at gøre dem konkrete for jeres hold. Faserne overlapper, og den biologiske alder betyder mere end årgangen.
Lege
Bevægelsesglæde og boldfornemmelse. Kaste, gribe og skyde gennem leg.
Træneren: Legeonkel med en plan. Få ord, mange demonstrationer.
Lære
Grundteknik: aflevering, skud, finte, 1 mod 1 og 2 mod 1. Alle prøver alle pladser.
Træneren: Lærer og tryghedsskaber. Viser og retter enkelt.
Lære at træne
Teknik under pres, samspil to og tre, kontra og vurderingsspil. Kropsstamme og koordination.
Træneren: Lærer og motivator. Giver medansvar.
Træne at træne
Positionsteknik, samarbejde, to forsvarsformationer, fysisk grundtræning og mentale færdigheder.
Træneren: Træner og coach. Udviklingssamtaler.
Træne at konkurrere
Kollektiv taktik, kampforberedelse, vægttræning og rutiner. Overgangen til senior.
Træneren: Coach og sparringspartner. Spilleren tager ejerskab.
Indhold, fordeling og specialisering årgang for årgang: ATK – aldersrelateret træning →
Kilder: Team Danmark: ATK 2.0 (2016); Dansk Håndbold Forbund og Team Danmark: Aldersrelateret træning i håndbold (ca. 2010). Sammenfattet med egne ord.
Byggesten
12 byggesten i en god rød tråd
Det er ikke længden, der gør en rød tråd god. De bedste, jeg har set, er korte og konkrete – og har de samme byggesten. Tryk på kortene for at se, hvad hver byggesten betyder.
Se en hel rød tråd: Kildeby HK
Et eksempel for en tænkt breddeklub med alle 12 byggesten, årgangsark, årshjul og skabeloner til forældremøde og udviklingssamtale. Hent den, og ret den til jeres egen klub. Word, 27 sider.
Byggestenene er min sammenfatning af klubbernes egne tråde og DanskHåndbolds talentstrategi (2022).
Tjek jeres egen
Hvor god er jeres røde tråd?
Tag jeres egen røde tråd frem – eller den, I taler om at skrive – og sæt et flueben ved det, der passer. Det tager to minutter, og det er en god start på et trænermøde.
Jeres score
af 13
- 0–5: Start med det vigtigste: faserne, spilletid og ingen tidlig udvælgelse.
- 6–10: I er godt på vej. Gå efter dato og ejer – og få forældrene med.
- 11–13: Flot. Husk at se den igennem hvert år, så den bliver ved med at leve.
Intet bliver gemt. Sæt flueben, og se scoren tælle op.
Fem greb
Fem greb, jeg ville låne fra andre klubber
Det bedste ved at samle andres røde tråde er de små, konkrete greb. Her er fem, jeg ville tage med i min egen.
GOG
Kvote for de sent fødte
I alle udvalgte trupper skal der være spillere, der er født i årets sidste kvartal. Det tvinger trænerne til at kigge efter potentiale – ikke kun efter, hvem der er størst lige nu.
Helsingør Håndbold
Regler for at træne op
Man skal være et forbillede på sit eget hold, før man får lov at træne op. Spillere, der træner op fra to forskellige årgange, matches ikke direkte mod hinanden. Og spillere, der har det svært, tilbydes at træne nedad.
FIF Håndbold
Mål, der skifter vægt
Fire målsætninger: glæde, værdier, udvikling og resultater. De står ikke i modsætning til hinanden – men resultatet fylder mere, jo ældre spillerne bliver.
Furesø Håndbold
Leg i procent
Klubben skrev ned, hvor meget af træningen der skal være leg: 70 % for U9, 50 % for U11, 30 % for U13 og 15 % for U15. Så bliver prioriteringen synlig for alle.
Horsens HK
Overlevering ved trænerskifte
Når et hold får en ny træner, skal der være en overlevering, så man ved, hvad der er nået, og hvad der mangler. Ellers starter man forfra hver sæson.
Min erfaring
“Har jeg set et talent blive sorteret fra for tidligt? Alt for ofte.”
– Mads Dam
Min erfaring
“Vi har ofte trænet op og ned. Lige nu træner vores U15/U17 op med damesenior.”
– Mads Dam
Kilder: GOG Talentstrategi (2020); Helsingør Håndbolds træningsfilosofi; FIF Håndbold: Den Blå Tråd 3.0 (2020); Furesø Håndbold Klub: spilprincipper for U9–U17 (2019); Horsens HK: den røde tråd. Gengivet med egne ord.
Overgangene
Det er i overgangene, de forsvinder
DanskHåndbold peger på et stort frafald af hold mellem U13 og U17. Omkring hver femte 15–19-årige føler sig stresset af håndbold, og overgangen fra efterskole er særlig kritisk. En rød tråd, der kun handler om træningsindhold, overser det, der får spillerne til at stoppe.
Fra børne- til ungdomshåndbold
Holdene bliver delt, kampene bliver mere alvorlige, og nogle oplever for første gang ikke at blive valgt. En fælles opstart for hele årgangen hjælper.
Efterskolen
Spilleren er væk et år – og vender ofte hjem til et hold, der ikke findes mere. Overgangen fra efterskole er en af de mest kritiske.
Gymnasiestarten
Nyt sted, nye venner og mange afleveringer. De første måneder er hårde, og mange overvejer at stoppe.
Fra U19 til senior
Er der et seniorhold på det rette niveau? Ellers skifter de klub – eller stopper.
Det har klubberne prøvet
- En fast kontaktperson og et billigt efterskolekontingent, så man stadig hører til.
- Træning i ferierne for spillere, der er på efterskole.
- Samtræning på tværs af U15, U17 og U19, så man kan vælge to af tre træninger.
- Samarbejde med en større klub, så der er et hold at spille på.
Min erfaring
“Der er ikke meget, man kan gøre – meget er forsøgt uden held. Kun de store klubber med mange spillere overlever som U17-hold, og så kan spillerne komme tilbage.”
– Mads Dam
Kilder: DanskHåndbold: Det gode kamptilbud (2025); klubbernes egne røde tråde og hjemmesider (bl.a. Roskilde Håndbold og Hvidovre IF).
Til sidst
Mit råd til en ny ungdomstræner
“Du er en del af en samlet klub – spillernes livscyklus i håndbold. Husk det: Du ejer ikke klubben eller holdet, så sæt dig i spillernes sted. Hvad har de behov for? Skal de træne op, fordi de er så gode, at de har behov for udfordringer, så acceptér det – i stedet for at modarbejde det, fordi dit hold måske ’mister’ en spiller til nogle træninger.”
– Mads Dam
Hvad har spilleren brug for?
Ikke holdet, ikke dig – spilleren. Stil spørgsmålet, hver gang en spiller skal træne op, ned eller skifte hold.
Er det din spiller – eller klubbens?
Du låner spillerne i en sæson eller to. Den næste træner skal også have glæde af dem.
Hvad lover jeres røde tråd?
Læs den igen før sæsonstart. Lever I op til den – og hvis ikke, skal den så rettes?
Læs også
Mere om udvikling af børn og unge
ATK
Aldersrelateret træning: hvad der skal trænes hvornår – årgang for årgang.
Piger og idrætsmiljø
Hvorfor piger stopper – og hvad træneren kan gøre ved det.
Kilder og videre læsning
- Dansk Håndbold Forbund: Dansk Håndbolds Talentstrategi (2022) og Fra strategi til handling (2023).
- Dansk Håndbold Forbund: Rigtig, sjov håndbold, vidensgrundlag (2022), og Det gode kamptilbud (2025).
- Team Danmark: ATK 2.0 – aldersrelateret træning (2016, digital udgave 2024).
- Dansk Håndbold Forbund og Team Danmark: Aldersrelateret træning i håndbold (ca. 2010).
- Klubbernes egne røde tråde og strategier, bl.a. GOG (2020), FIF Håndbold (2020), Roskilde Håndbold (2020–24), Helsingør Håndbold, Furesø Håndbold Klub (2019) og Horsens HK.
Sidst opdateret