Målvogteren
Holdets vigtigste specialist
Målvogteren står alene med ansvaret – og bliver alligevel tit overladt til sig selv i træningen. Her er det, en målvogter skal kunne, og hvordan du træner det: fra de første lege til seniorhåndbold.
GrundstillingVinklenDe 8 faserParaderLæs skyttenForsvaretAngrebsstarterAlderHovedetKrop og skaderFor træneren
Hvorfor målvogtertræning?
Den plads, der oftest bliver glemt
En god målvogter løfter holdet
En målvogter i form kan vinde kampe, som holdet ellers ville tabe. Det er den mest specialiserede plads på banen – den kræver mod, teknik og overblik på samme tid.
Ofte overladt til sig selv
Fordi det kun handler om én eller to spillere, bliver målvogteren let glemt. Træning, der bare består af tilfældige skud, giver dårlige vaner i stedet for udvikling.
Det kan bygges ind
Du behøver ikke en målvogtertræner. Med lidt planlægning får målvogteren noget ud af næsten alle holdets øvelser – og skytterne lærer også noget.
Frit efter DGI Trænerkursus 1, DHF trænermodul 8 og Divisionstræneruddannelsen.
Grundstillingen
Klar til at gå alle veje
Alle redninger starter i grundstillingen. Den skal være afslappet nok til at holde en hel kamp – og spændt nok til, at målvogteren kan sætte af til begge sider på et splitsekund. Vælg en alder for at se armene.
Børn: hænderne højt. Barnet er lille, og høje hænder dækker mere af målet.
Unge: armene næsten vandrette og bøjede. Målvogteren lærer at bruge én arm til hver side.
Senior: armene lidt under vandret, så målvogteren kan vise skytten plads oppe – og lukke den igen.
- Fødderne lidt bredere end skulderbredde og tæerne let udad. Hele foden i gulvet – hælen løftes højst en frimærkehøjde.
- Knæene let bøjede – så meget, at målvogteren lige akkurat ikke kan se sine egne tåspidser.
- Vægten lidt fremme og ligeligt på begge ben. Ikke oppe på tæerne: det giver dårlig balance og et langsomt dobbeltafsæt.
- Overkroppen rank og let foroverbøjet i hoften.
- Armene let bøjede og afslappede. Hænderne åbne og synlige foran kroppen.
- Blikket på bolden – og på skyttens underarm, når skuddet nærmer sig.
Kilderne er uenige om armene. DGI sænker armene med alderen, fordi det går hurtigt at føre dem op. DHF’s divisionstræneruddannelse siger det modsatte og vil have hænderne i hovedhøjde. Find det, der virker for din målvogter.
Frit efter DHF trænermodul 8, Divisionstræneruddannelsen og DGI Trænerkursus 1.
Placering
Stå midt i vinklen
Tænk på en snor fra hver stolpe ud til bolden. Målvogteren står midt i den vinkel, der opstår – målt fra skyttens arm, ikke fra kroppen – og bevæger sig i en bue mellem stolperne. Vælg en position.
Venstre fløj
Fra fløjen er vinklen spids. Tag et resolut skridt skråt væk fra den nære stolpe, dæk det korte hjørne med den stolpenære arm, og stå vinkelret på skudbanen. Svæver fløjen længe, så følg med i små, hurtige skridt.
Venstre back
Bevæg dig på buen, og stå ½–1 m ude. Mod en hård skytte langt ude bliver du tættere på stregen. En lille målvogter må gerne stå lidt længere fremme.
Midt for, 9 m
Lige foran målet er vinklen bredest. Gå lidt frem, når skuddet kommer fra omkring 9 m – men jo længere ude, jo kortere tid til at reagere og jo større risiko for lob.
Højre back
Samme regler som fra venstre back – men tjek skudarmen. En venstrehåndet og en højrehåndet højre back skyder fra hver sin vinkel, og det er armen, du skal stå på.
Højre fløj
Er højre fløj højrehåndet, er vinklen ekstra spids. Her kan målvogteren være mere afventende og bare dække det korte hjørne.
Stregen
Tæt på er vinklen bred, og tiden kort. Gå frem, gør vinklen mindre, og vis mod. Er skyttens arm lav, er et lob mindre sandsynligt – så kan du presse længere frem.
Prøv det i hallen: bind en elastik i begge stolper, og træk den ud til skytten. Så kan målvogteren se vinklen. Øvelsen Tryllesnoren →
Frit efter DHF trænermodul 8, Divisionstræneruddannelsen og DGI Trænerkursus 1. Tavlen viser princippet – ikke præcise meter.
Fra opbygning til returløb
Otte faser i hvert forsvar
Målvogterens arbejde starter længe før skuddet – og slutter først, når bolden er hos en medspiller. Læg mærke til, hvordan blikket skifter mellem bolden og skyttens arm.
Grundbevægelse
Fokus: bolden
Mens modstanderen bygger op, bevæger målvogteren sig i små skridt på buen mellem stolperne – fødderne tæt på gulvet og altid i balance.
Tidligt initiativ
Fokus: skyttens arm
Målvogteren vælger sin placering ud fra aftalerne med forsvaret og det, hun ved om skytten. Få og rolige bevægelser.
Sent initiativ
Fokus: skyttens arm
Kroppen drejes, så udfaldet kan gå vinkelret på boldens bane. Sidste chance for at lokke – eller rette placeringen ved et trukket skud.
Parade
Fokus: bolden
Udfaldet går vinkelret på boldbanen med så stor flade som muligt. Hellere forover end bagover – halvt reddede bolde går ind, når man falder bagud.
Opsamling
Fokus: bolden
Bolden skal under kontrol hurtigst muligt. En bold, der ligger løst i feltet, er en ny chance til modstanderen.
Udkast
Fokus: medspillerne
Se op, før du kaster. Et præcist kast er bedre end et hurtigt.
Pause og info
Fokus: næste angreb
Ud af feltet, træk vejret, og få skudinfo fra bænken – fx fra den anden målvogter. Fire øjne ser mere end to.
Returløb
Fokus: det lange kast
Når holdet angriber, dirigerer målvogteren forsvaret hjem og står klar til at skære et langt kast af.
Frit efter DHF, Divisionstræneruddannelsen – målvogtertræning.
Parader
Hvert skud har sin parade
Vælg en skudtype. Under hver står de øvelser fra øvelsesbanken, der træner netop den parade.
Langskud oppe
Mod hårde, høje skud anbefaler DHF’s divisionstræneruddannelse som udgangspunkt to arme: fladen bliver større, bolden bremses, og risikoen for skader i skulder og albue er mindre. Trænermodul 8 vil have målvogteren til at kunne begge dele – én arm når længere og er hurtigere, men giver risiko for kun at få fingrene på bolden.
- Afsæt fra det ben, der er længst væk fra bolden
- Armene let bøjede – aldrig låste
- Styr bolden over eller ved siden af målet – ikke tilbage mod skytten
Træn det: Skudtrappen →Krydsskud fra backs →
Langskud nede
Lave skud kan tages på to måder. Stående parade (kaldet jugoslavisk stil): foden eller benet parerer, hoften åbnes, så indersiden af foden vender mod bolden, og armen garderer – til korte udfald. Siddende parade (svensk stil): et langt, glidende udfald, hvor målvogteren ender siddende og armen garderer mod studsskud – til skud langt ude i siden.
- Foden drejet udad – større flade og mindre risiko for knæet
- Hånd og fod arbejder sammen
- Kvalitet før mængde: højst 6 fodparader i træk
Træn det: Glid ud nede →To hurtige midt for →
Hoften
Skud i hoftehøjde er svære, fordi hverken arm eller fod når dem naturligt. Målvogteren åbner hoften og trækker knæet op til albuen – ikke albuen ned til knæet – så ben og arm lukker sammen. Ryggen holdes rank.
- Åbn hoften med knæet drejet udad
- Knæ op, albue ned – de mødes
- Front mod skytten i skudøjeblikket
Træn det: Hofteskud rundt om keglen →Nede – og hoften modsat →
Fløjen
Målvogteren tager et resolut skridt skråt væk fra den nære stolpe. Den stolpenære arm dækker det korte hjørne over hovedet, den anden arm er bøjet med hånden i skulderhøjde, og kroppen står vinkelret på skudbanen. Kommer fløjen fra hjørnet, sættes det stolpenære ben frem først – kommer hun mere fra en backposition, er det omvendt.
- Følg en fløj, der svæver længe, med små, hurtige skridt
- Mod en højrehåndet højre fløj: vær afventende og dæk kort
- Lok indenom – og luk i sidste øjeblik
Træn det: Fløjen – fra spids til bred vinkel →
Streg og gennembrud
Tæt på er der kun tid til én arm. Tag ét resolut skridt mod skytten, og find balancen igen. Trænermodul 8 beskriver fem teknikker: sprællemand (spring med arme og ben op og ud), halv sprællemand (standben plus knæ og arm), åbn og luk benene, en fløjvariant, hvor standbenet rykkes i sidste øjeblik, og læg låg på (gå langt frem, og spring lige op mod lobbet).
- Er skyttens arm låst af forsvaret, så bliv længere tilbage – kun et trickskud er muligt
- Ved gennembrud på ydersiden af backen: dæk kort
- Lav arm hos stregspilleren: pres længere frem
Kontra og lob
Mod en fri frontløber kan målvogteren lokke på tre måder: dæk boldsiden og lav udfaldet i den modsatte side, åbn lidt i boldsiden og luk dér, eller lad som om du giver op – og gå så i sprællemand. Mod et lob løber målvogteren baglæns med blikket på bolden og springer så lodret op med al kraft.
- Kend skyttens vaner – hvad gjorde hun sidst?
- Baglæns løb, så lodret hop – ikke bagover
- Ved tricks: vær afventende
Træn det: Redning – udkast – kontra →
Straffekast
Straffekastet er næsten ikke beskrevet i DHF’s materiale. DGI giver fire bud, som målvogteren kan skifte mellem: bliv helt tilbage på stregen, gå gradvist længere frem, lok skytten mod en side – eller sats på én side. Og uanset hvad: ro og overskud i kroppen giver et mentalt overtag.
- Skift taktik, så skytten ikke kan regne dig ud
- Træn de svage sider først
- Slut gerne træningen med 5 straffekast
Frit efter Divisionstræneruddannelsen, DHF trænermodul 8 og 13 og DGI Trænerkursus 2 og 3.
Anticipation
Se skuddet, før det kommer
Skytten springer fra 7 m og svæver 3 m, og målvogteren står 2 m ude. Med 72 km/t er bolden forbi efter ca. 0,1 sekund – men et menneskes hurtigste reaktionstid er omkring 0,15 sekund. Redninger tæt på handler derfor om at forudse: læse skyttens underarm, kende yndlingsskuddet og huske, hvad skytten gjorde sidst. (DHF’s trænermodul 8 mener dog, at reaktionen kan forbedres med signaløvelser.)
Der er ingen facitliste. Unge målvogtere skal prøve alle tre og finde deres egen stil. Høje målvogtere bliver ofte rolige og afventende, temperamentsfulde lokker mere – begge dele kan være rigtigt.
Frit efter Divisionstræneruddannelsen og DHF trænermodul 8.
Samarbejde
Målvogteren og forsvaret
Hvor målvogteren skal stå, afhænger også af, hvad forsvaret gør foran hende. De bedste redninger kommer, når forsvar og målvogter har aftalt, hvem der tager hvad.
Når forsvaret lægger parade
Bolden ses sent. Målvogteren står lidt i den modsatte side af paraden og ligger dybt – eller lokker i paradesiden mod en skytte, der helst trækker bolden.
Når forsvaret tackler
Målvogteren har frit udsyn til skudarmen og kan gå lidt frem. En tackling flytter skyttens tyngdepunkt bagud, så hårde skud tit går højt.
Spilkonceptet
Spiller I 6:0, kommer flere skud fra fløjene og fra gennembrud på ydersiden af backs – så træn dem. Er målvogteren stærk på nærskud, kan et offensivt forsvar invitere netop dem.
Vent med faste aftaler for de unge. Aftaler om, hvilket hjørne forsvaret dækker, kan låse en ung målvogter fast i et system. Lad dem først lære at læse skuddet – med forsvarsspillere, der hjælper. Og til forsvaret: hold presset på skytten så længe som muligt – målvogteren elsker hver eneste begrænsning. Se målvogteren på Forsvarspladser →
Frit efter Divisionstræneruddannelsen og DHF trænermodul 8 og 13.
Angrebsstarter
En redning er først færdig, når bolden er hos en medspiller
Vind bolden
Få kontrol over bolden, og kom hurtigt op. En løs bold i feltet er en ny chance til modstanderen.
Få overblik
Se op, før du kaster. Er der en fri spiller i første bølge – eller skal holdet have ro?
Vælg kastet
Kort, halvlangt eller langt – eller hold bolden. Det satsede kast går typisk til fløjen, det sikre til playmakeren.
Efter et mål
Bolden hurtigt og præcist til midten, så holdet kan tage et hurtigt opgiverkast. Det kræver, at målvogteren har trænet kastet – og at en spiller står klar.
Når jeres eget angreb mister bolden
Vurdér, om modstanderen kan kaste langt. Gå imellem og fang afleveringen – eller løb hjem i mål. Bedømmer du forkert, er der risiko for skade eller udvisning.
Se øvelserne til udkast og kontra →
Frit efter DGI Trænerkursus 3 og Divisionstræneruddannelsen.
Alder og udvikling
Fra prøve-målvogter til personlig stil
Målvogtere udvikler sig i faser, der overlapper hinanden. Aldrene er vejledende – mange topmålvogtere slår først igennem sent, fordi så meget bygger på erfaring.
| 6–10 år | 11–14 år | 15 år + | |
|---|---|---|---|
| Opvarmning | Leg og kort målvogteropvarmning | Med holdet – smidighed begynder | Grundig smidighed |
| Grundstilling | Høje arme | Bøjede arme og ben, balance | Armene i skulderhøjde |
| Placering | Vis princippet med en snor | Mod fløj, streg og langskud | Under pres og efter forsvaret |
| Parader | De vigtigste parader, arm og ben | Automatisering | Høj intensitet i korte perioder |
| Angrebsstart | Sikker boldkontrol | Kast til spiller i bevægelse | Udkast under pres |
| Fysik | Kommer gennem leg | Tåle hårde skud, kondition | Styrke med egen kropsvægt |
| Taktik | Små opgaver, fx fløjskud | Lokke og være aggressiv | Samspil med forsvaret |
| Det mentale | Omsorg – slut med en redning | Motivation | Også mentaltræning |
Ingen specifik fysisk træning før efter puberteten – heller ikke specifik smidighedstræning. Indtil da: leg, koordination, balance og egen kropsvægt. Og lad træneren skyde for de yngste, så skuddene er bløde og præcise. Læs om ATK →
Frit efter DHF trænermodul 8 og 13, DGI Trænerkursus 1 og DHF Håndboldskole 2005.
Det mentale
En ener på en udsat post
Mod
Modet kan forsvinde, når skuddene bliver hårdere. Træn skud mod kroppen gradvist og med få gentagelser. Træffere i hovedet er sjældne – det må målvogteren gerne vide.
Efter et mål
Afspil scenen én gang: hvad gjorde skytten? Læg det på lager – og slip det så. Fuld fokus igen, når modstanderen har bolden.
Efter en redning
Nyd den. Men kun til modstanderen har bolden igen.
Træneren
Vær varsom med skældud – en overmotiveret målvogter gætter for tidligt. Hold kontakt under kampen, og lad begge målvogtere spille i ungdomshåndbold.
“Lad aldrig en målvogter blive skudt i sænk. Skift ud i tide.”
DHF, Divisionstræneruddannelsen
Frit efter Divisionstræneruddannelsen og DHF trænermodul 8.
Krop og skader
Pas på de udsatte led
Målvogtere kommer sjældnere til skade end markspillere – men belastningen rammer bestemte steder: albuer, skuldre, knæ, ankler, fingre og hofte.
Albuer
Drenge i puberteten og førsteårs juniorer er udsatte: armene vokser, før musklerne følger med, og skuddene bliver hårdere. Hold altid armene let bøjede, brug to arme mod hårde høje skud, og styrk skuldre og arme med elastik og egen kropsvægt.
Knæ
Undgå tung belastning med knæet bøjet mere end 90° og belastning fra siden. Knæbeskyttere hjælper på et hårdt gulv.
Hænder og fingre
Parér med åben håndflade – grib ikke, og bank ikke bolden væk med knyttet hånd.
Ankler
Balancebræt og måtte styrker ankler og knæ. Start ved en væg, og lad målvogteren arbejde på bare fødder.
Træn som en markspiller – og lidt til. Konditionen trænes sammen med holdet. Det målvogterspecifikke er eksplosive afsæt (korte intervaller på 5–10 sek. med lange pauser), en stærk kropsstamme, smidighed i hoften og stærke hoftebøjere til knæløftet. Og: ingen målvogtertræning dagen før kamp.
Frit efter Divisionstræneruddannelsen, DGI Trænerkursus 2, DHF trænermodul 8 og SHF’s trænerseminar 2008 med Peter Nørklit.
For træneren
Uden en målvogtertræner
De fleste breddehold har ingen målvogtertræner. Det gør ikke noget – men det kræver, at du vælger, hvordan målvogteren skal træne i dag. Her er fem måder at organisere det på.
Målvogteren alene med træneren
Fuld opmærksomhed og præcise skud
Kræver ekstra tid af træneren
Selvtræning
Kan laves når som helst
Ingen feedback
To eller flere målvogtere sammen
De coacher hinanden
Kræver modne målvogtere
Målvogter, få skytter og træner
Kampnært og overskueligt
Skytterne skal være præcise
Målvogter med hele holdet
Let at bygge ind i træningen
Målvogteren bliver let skydeskive
Sådan bygger du målvogteren ind i holdtræningen
- Fortæl markspillerne, hvad øvelsen skal give målvogteren.
- Vælg afslutningsøvelser, hvor skytterne også lærer noget – finter, placering, præcision.
- Lad målvogterne skiftes: den ene i holdets øvelse, den anden laver fodarbejde.
- 7–8 redninger ud af 10 – ellers justér øvelsen.
- Slut altid med en redning.
30 øvelser og to færdige pas
Alle øvelser har egen tavle, alder, tid og coachingpunkter.
Frit efter DHF trænermodul 8, Divisionstræneruddannelsen og DGI Trænerkursus 3.
Læs også
Mere til træneren
Målvogterøvelser
30 øvelser med tavler, lege for de yngste og to træningspas.
Kilder – og hvor du kan læse mere
- Dansk Håndbold Forbund: Divisionstræneruddannelsen, målvogtertræning, og målvogterdelen af divisionstrænerkurset (2011).
- Dansk Håndbold Forbund: Trænermodul 8, Målvogter – skoling og udvikling, og trænermodul 13, Målvogter – træning og udvikling (2006).
- Dansk Håndbold Forbund: Håndboldskole 2005, satsningsområde målvogter.
- DGI Håndbold: Trænerkursus 1, 2 og 3, målvogtertræning.
- Sjællands Håndbold Forbund: Trænerseminar 2008, målmandstræning med Peter Nørklit.
- Peter Schmidt: Træningsøvelser for målvogteren (BoD, 2019).
Sidst opdateret