Medlemslogin

madsdam – til forsiden

← Angrebsspil

Angreb mod forsvaret

Læs forsvaret – vælg værktøjet

6:0, 5:1, 3:2:1 eller pres over hele banen – hvert forsvar har sine svage steder. Her er de, og de værktøjer, der virker mod dem: med tavler, typiske fejl og links til åbningerne.

Fladt eller højtForsvareneOver- og undertalDødboldeVælg værktøj

Før du vælger

Er forsvaret fladt eller højt?

Det første spørgsmål er ikke, om modstanderen spiller 6:0 eller 5:1. Det er, hvor højt forsvaret står. Et fladt forsvar skal flyttes – et højt forsvar skal man forbi.

Lavt forsvar

Mod et fladt forsvar

Få det i bevægelse. Screeninger, indløb og åbningsspil tvinger forsvarerne til at flytte sig og tale sammen.

  • Angrib skiftet mellem de to midterforsvarere.
  • Angrib ydersiden af backforsvarerne.
  • Står de stadig fladt: skyd.

Højt forsvar

Mod et højt forsvar

Bevæg dig i alle retninger, og slip bolden hurtigt. Jo højere forsvaret står, jo større er rummet bag det.

  • Kom i fart, før du får bolden.
  • Brug stregen som bande og spillepunkt.
  • Vendebolde og forfinter – og vind din duel.

Tavlerne

Sådan læser du tavlen

Målet er øverst. Vælg et forsvar, og brug knapperne over tavlen: “Svage steder” viser, hvor forsvaret kan angribes. De to andre viser et værktøj, der virker.

AngriberForsvarBoldLøbAfleveringSvagt sted

Frit efter DHF, Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning (spil mod fladt og højt forsvar).

Forsvarene

Vælg et forsvar

Vælg et forsvar, og brug knapperne over tavlen til at se de svage steder og to værktøjer, der virker.

Mod 6:0 – få det flade forsvar til at flytte sig

LavtKompakt midtePlads foran

Sådan tænker forsvaret: Seks spillere står tæt ved 6 m. Midten er tæt, og stregen har svært ved at få bolden. Til gengæld er der plads foran forsvaret, og alt afhænger af, at de seks skifter og taler sammen.

Svage steder 1: skiftet mellem de to midterforsvarere. 2: ydersiden af backforsvareren – her er han alene. 3: skud fra 9 m over et forsvar, der står fladt.
Fløjindløb Fløjen løber ind på stregen, og stregen går med over i samme side. Nu skal forsvaret holde to strege i den ene side, og backen får et 1 mod 1 med mere plads.
Kryds mod skiftet Playmakeren går på hullet mellem 2’eren og 3’eren, og backen krydser sent bag ham. 3’erne skal skifte – og kommer de for sent, er der hul i midten.

Værktøjer, der virker

Få forsvaret i bevægelse

Screeninger fra streg og indløbsspiller og åbningsspil tvinger forsvarerne til at flytte sig.

Skyd, når forsvaret står fladt

Står forsvareren fladt eller stresset, er skuddet over forsvaret den bedste chance – gerne efter en blokering.

Fløjindløb med streg i samme side

To strege i én side presser 1’eren og 2’eren.

Vendebolde

Bolden fra center tilbage til en back, der går på kant – før forsvaret har forskudt sig.

Kryds og backovergang

Begge dele presser skiftet mellem 3’erne.

Russerscreening

Stregen spærrer for den 3’er, der støder frem, så backen får et frit skud.

Typiske fejl

  • Spillet går på tværs uden skudtrussel – så skal forsvaret aldrig flytte sig.
  • Alle angriber i midten, hvor forsvaret er tættest.
  • Ingen bevæger sig uden bold, så forsvaret står og venter.
  • Stregen står stille og bliver låst af 3’erne.
  • Skud fra dårlige vinkler i stedet for at spille videre.

Se det i åbningerne

Åbningerne kræver medlemslogin.

Frit efter Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning, DHF’s trænermodul 15 og SHF’s trænerseminarer (Morten Arvidsson 2009, Peter Bruun Jørgensen 2008).

Mod 5:1 – brug rummet bag den fremskudte

Fremskudt i midtenFem bagvedBred bagkæde

Sådan tænker forsvaret: Fem spillere ved 6 m og én fremskudt, der forstyrrer playmakeren og bryder samspillet mellem backs. Midten er aktiv – men de fem bagved skal dække hele bredden, og bag den fremskudte er der et rum.

Svage steder 1: rummet bag den fremskudte. 2: mellemrummet mellem backforsvarer og midterforsvarer. 3: ydersiden – fem forsvarere skal dække hele bredden.
Stregen bag den fremskudte Stregen rykker op i rummet bag den fremskudte, og playmakeren spiller ham. Midterforsvareren må vælge: gå op på stregen – eller lade ham vende.
Lok den fremskudte ud Playmakeren spiller backen og løber ud til siden. Følger den fremskudte med, er midten tom, og backen kan angribe rummet, hvor han stod.

Værktøjer, der virker

Stregen i rummet bag den fremskudte

Et kort stregopspil gør stregen til spillepunkt midt i forsvaret.

Overgang til 4:2

To strege låser linjen, og den fremskudte får mere at holde øje med.

Lok den fremskudte ud

Playmakeren trækker ham til siden, og backs angriber hullet, han efterlader.

Spil bredt

Brug fløjene, så de fem bagved må stå bredt – og angrib så mellemrummene.

Korte, hurtige afleveringer

Den fremskudte lever af lange, langsomme afleveringer. Giv ham ikke tid til at opsnappe.

Typiske fejl

  • Playmakeren står stille og bliver lukket af den fremskudte.
  • Lange afleveringer rundt om den fremskudte, som han kan opsnappe.
  • Alle søger ind i midten, hvor forsvaret er stærkest.
  • Stregen bliver nede på linjen og bliver aldrig brugt.

Se det i åbningerne

Åbningerne kræver medlemslogin.

Frit efter Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning, DHF’s trænermodul 15 og Morten Arvidsson (SHF 2009) om kort stregopspil mod 5:1 og 3:2:1.

Mod 3:2:1 – to strege og bevægelse i dybden

HøjtForwards på 9 mFremskudt

Sådan tænker forsvaret: Tre lavt, to forwards og én helt fremme. Et højt, aktivt forsvar, der vil bryde rytmen og erobre bolde. Det er stærkt mod et angreb, der står stille – og sårbart mod to strege og løb i dybden.

Svage steder 1: rummet bag forwards, foran de tre lave. 2: ydersiden af forwards. 3: mellemrummet bag den fremskudte.
Overgang til 4:2 Fløjen går ind som streg nummer to. De tre lave forsvarere skal nu holde to strege – og forwards kan ikke hjælpe dem uden at åbne rummet foran.
Stregen som bande Stregen kommer op mellem forwards og bliver spillepunkt. Bolden går ind og ud igen – til en back, der er løbet forbi sin forward.

Værktøjer, der virker

Overgang til 4:2

En fløj eller back går ind som streg nummer to. Det er det klassiske svar på 3:2:1.

Stregen som bande

Et kort stregopspil mellem forwards giver dybde og en sikker aflevering.

Bevægelse i alle retninger

Kom i fart, før du får bolden – og slip den hurtigt.

Vendebolde og forfinter

Få forwarden til at gå den forkerte vej, og spil bag om ham.

Backkryds

Krydset får backen ud på ydersiden af sin forward.

Typiske fejl

  • Bagspillerne står stille og venter på bolden langt ude.
  • Lange tværafleveringer, som forwards kan opsnappe.
  • Spillet bliver for smalt, så forsvaret kan hjælpe hinanden.
  • Kun én streg, der står fast mellem de lave forsvarere.

Se det i åbningerne

Åbningerne kræver medlemslogin.

Frit efter Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning, DHF’s trænermodul 15 og Marko Šibila (EHF) om 3:2:1 og problemet med to stregspillere.

Mod 3:3 og pres – kom forbi, så er der plads

Meget højtMand mod mandStore rum bagved

Sådan tænker forsvaret: Tre forsvarere står højt på bagspillerne, tre dækker bagved – eller der presses over hele banen. Forsvaret vil tage tid og rum fra boldholderen. Til gengæld er rummene bag det store.

Svage steder 1: de store rum bag de høje forsvarere. 2: fløjene, der står 1 mod 1 uden hjælp.
1 mod 1 i det store rum Din direkte modstander står tæt. Kom i fart, før du får bolden – og vind duellen. Så er der fri bane bag ham.
Blind fløjovergang Fløjen løber uden bold bag om de høje forsvarere og dukker op i rummet foran målet. Det kræver timing – og en playmaker, der slipper bolden hurtigt.

Værktøjer, der virker

Bevægelse i alle retninger

Mod et højt forsvar står ingen stille. Kom i fart, før du får bolden.

Slip bolden hurtigt

Jo længere boldholderen har bolden, jo mere tid får forsvaret til at lukke.

Vind din duel

Med god afstand og en finte er der fri bane bag forsvareren.

Løb i dybden

Blinde overgange og løb bag forsvaret – stregen kan screene for dem.

Stregen som bande

En sikker aflevering op i banen, når presset er hårdt.

Typiske fejl

  • Angriberne står stille og venter på bolden.
  • For mange driblinger – så når forsvaret at komme tilbage.
  • Afleveringer på tværs foran forsvarerne.
  • Spillerne står så langt fra hinanden, at ingen kan hjælpe boldholderen.

Til træningen

  • Træn mod forsvarere, der må gå frem – ikke mod kegler.
  • Start i små grupper (2 mod 2, 3 mod 3), og byg op til hele holdet.
  • Lad spillerne vælge selv, og tal om valget bagefter.

Frit efter Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning (spil mod højt forsvar) og DHF’s The Danish Way 2.0 om presspil.

Mod mandsopdækning – 5 mod 5 med plads

Én eller to dækket op5 mod 5Mere plads

Sådan tænker forsvaret: En eller to angribere – oftest playmakeren eller den bedste skytte – dækkes op over hele banen. Det tager én spiller ud af spillet. Men det giver også resten mere plads.

Svage steder 1: midten, hvor der kun er fem forsvarere til at dække. 2: ydersiden – linjeforsvarerne kan ikke både hjælpe ind og ud.
Træk ham ud Den opdækkede løber helt ud i et hjørne og tager sin vogter med. Resten spiller 5 mod 5 – med masser af plads.
Screen ham fri Stregen kommer op og sætter en screening på vogteren. Playmakeren løber fri af screeningen og får bolden i fart.

Værktøjer, der virker

Træk ham ud

Lad den opdækkede gå ud i et hjørne, og spil 5 mod 5.

Lad ham indgå

Bliver han i spillet, kan han trække sin vogter væk og åbne et rum for de andre.

Screen ham fri

En screening på vogteren giver den opdækkede et øjebliks luft.

Aftal, hvem der overtager

Hvem styrer spillet, når playmakeren er dækket op? Det skal være aftalt før kampen.

Typiske fejl

  • Den opdækkede gemmer sig, og holdet går i stå.
  • Panik og lange afleveringer.
  • Ingen har aftalt, hvem der overtager playmakerens rolle.

Til træningen

  • Træn mod forsvarere, der må gå frem – ikke mod kegler.
  • Start i små grupper (2 mod 2, 3 mod 3), og byg op til hele holdet.
  • Lad spillerne vælge selv, og tal om valget bagefter.

Frit efter Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning (spil mod mandsopdækning).

Over- og undertal

Når I er én flere – eller én færre

Udvisninger sker i alle kampe. Hav en plan klar, så spillerne ved, hvad der skal ske, i det øjeblik dommeren rækker to fingre op.

Overtal

6 mod 5 – vær tålmodig

  • Spil 4:2. To strege holder forsvaret tilbage og kan screene for hinanden.
  • Hav god fart i afleveringerne – lad bolden arbejde.
  • Vær tålmodig. Tag ikke chancen for tidligt.
  • Skab overtal i ét område, og afslut derfra.
  • Overtal kan forkrampe. Spil jeres kendte åbninger, og lad spillerne vælge.

Se åbningen: Overtal med 1 streg (medlemslogin)

Undertal

5 mod 6 – skab balance

  • Træn det. Mange kampe afgøres i undertal, og et mål her giver et løft.
  • Skab først balance – 1 mod 1, 2 mod 2 eller 3 mod 3 – og kom så fri.
  • Overgangsspil skaber forvirring i forsvaret.
  • Brug tomandsaftaler, fx back og streg.
  • Brug tiden – men pas på passivt spil.

Se åbningen: Undertal – overgangsspil (medlemslogin)

7 mod 6

Målvogteren skiftes ud

  • En ekstra markspiller giver overtal – men målet står tomt. Hver fejl kan koste et mål.
  • Spil med to strege eller fire bagspillere.
  • Sikre afleveringer. Afslut kun på en god chance.
  • Aftal på forhånd, hvem der skifter ud og ind – og hvornår.

Frit efter DHF’s trænermodul 15, Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning, og Morten Arvidsson (SHF 2006) om 7 mod 6.

Dødbolde

Små situationer, der afgør kampe

Der er ikke tradition for at træne dødbolde i dansk håndbold. Men passivt spil og hurtig midte har gjort dem vigtigere – og de er nemme at træne.

1

Frikast ved 9 m

Byg en blok: to eller tre spillere stiller sig foran forsvaret, så skytten får et frit skud over eller ved siden af. Alt skal være aftalt – der er kun et øjeblik, før dommeren fløjter.

Se 3-sammen (medlemslogin)

2

Hurtig midte

Efter et mål imod kan I starte med det samme. Faste roller betyder, at bolden er i spil, før modstanderen er organiseret.

Se hurtig midte (medlemslogin)

3

Indkast ved hjørnet

Når en forsvarsspiller har sendt bolden ud over baglinjen, er der indkast fra hjørnet. Med en aftale kan det blive til en hurtig chance, før forsvaret er på plads.

Frit efter Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning (dødbolde).

Vælg værktøj

Hvilket værktøj mod hvilket forsvar?

En tommelfingerregel – ikke en facitliste. Start altid med jeres egne spillere: et værktøj, I kan, slår et værktøj, der passer perfekt på papiret.

Forsvaret …Prøv
Står fladt og venter ved 6 mSkud over forsvaret, screeninger og fløjindløb
Har to midterforsvarere, der skal skifteCenterkryds og backovergang
Har en fremskudt på playmakerenStregen i rummet bag ham – eller overgang til 4:2
Står i en pyramide (3:2:1)Overgang til to strege og stregen som bande
Står højt og aggressivtBevægelse i dybden, hurtige afleveringer og 1 mod 1
Dækker jeres bedste spiller opTræk ham ud og spil 5 mod 5 – eller screen ham fri
Har én mand mindre4:2, tålmodighed og overtal i ét område

Sammenstillet ud fra kilderne til de enkelte forsvar.

Læs også

Mere om spillet

Angrebsspil

Principperne og de fem byggesten bag alle åbninger.

Læs mere om angrebsspil →

Angrebsåbninger

Mine åbninger med tavler. Kræver medlemslogin.

Læs mere om angrebsåbninger →

Forsvarssystemer

Se de samme forsvar fra den anden side.

Læs mere om forsvarssystemer →

Angrebspladser

Finter, screeninger og opgaverne for hver plads.

Læs mere om angrebspladser →

Kilder og videre læsning

  • Dansk Håndbold Forbund: Divisionstræneruddannelsen – Angrebstræning (spil mod fladt og højt forsvar, mandsopdækning, over- og undertal og dødbolde).
  • Dansk Håndbold Forbund: Trænermodul 15, Angreb – kollektivt/organiseret angreb (2006).
  • Dansk Håndbold Forbund: The Danish Way 2.0 (2013), kapitlerne om presspil og screeningsspil.
  • Sjællands Håndbold Forbund: trænerseminarer med Morten Arvidsson (2006 og 2009) og Peter Bruun Jørgensen (2008).
  • Marko Šibila, EHF: Theory of 3:2:1 zone defence (2012).

Sidst opdateret