Mads Dam

Håndboldtræner

Portræt af Mads Dam

Jeg er på ingen måde verdens bedste træner, men jeg har en stor passion for det jeg gør og elsker, at se både det enkelte individ og holdet udvikle sig.

For mig er resultaterne altid noget der nok skal komme, hvis man træner målrettet, ambitiøst og altid med smil på læben.

At tage hjem fra træning med smil på læben er noget af det bedste der findes.

Mads Dam
Håndboldtræner
  • "
    Om mig
  • "
    Mine værdier
  • "
    Min profil
  • "
    Mine fokuspunkter
  • "
    Billeder

Om mig

Håndbold hele livet

Jeg er født i 1969, og startede med at spille håndbold da jeg var 7 år. Jeg blev medlem af NG Håndbold (Nivå) og har spillet bl.a. ungdomselitebold og haft over 175 senior førsteholdskampe for NG Håndbold.

Udover at spille, har jeg også været træner, bestyrelsesmedlem, med i diverse udvalg, og meget andet i NG Håndbold/Øresund Håndbold i mine mere end 40 år som medlem. Jeg har bl.a. stået for at drive klubbernes hjemmeside siden 1999.  Jeg modtog i 2005/06 Ejnar Hansen mindepokal som leder og træner i NG Håndbold.

Jeg startede som træner i 1987 og har været træner mere end 30 sæsoner, med 2 små pauser. Bl.a. 14 år i Øresund håndbold hvor Nivå og Humlebæk blev lagt sammen. Her har jeg bl.a. haft U18 pige Liga (årgang 1991-92), trænet 1. division damer, og bygget et rigtig godt team op over 4 år med årgang 02-03-04.

Min passion for håndbold bygger på, at jeg elsker farten, dynamikken, teknikken og ikke mindst taktikken i håndbold. Jeg kan blive meget nørdet omkring taktikken og formationer i håndbold, både når jeg selv coacher, men også når jeg ser håndbold live.

Udover håndbold i hallen har jeg stor passion for Beach håndbold. Hvilket bl.a. har givet en DM-bronze i U16 piger.

Mine kompetencer er bl.a. struktur, initiativ og meget nysgerrig på at lære nyt. Jeg har i flere omgange været med til at bygge nye hold op. Bl.a. efter en klub eller holdsammenlægning, eller som med Dame Senior da hele stammen stoppede. 

7 år

gammel, da jeg startede med håndbold i NG Håndbold (Nivå)

175+

senior førsteholdskampe for NG Håndbold

40+

år som medlem af NG Håndbold / Øresund Håndbold

2005/06

modtog jeg Ejnar Hansen mindepokal som leder og træner i NG Håndbold

Værdier

Mine værdier

Glæde

At have glæde ved spillet. Vi kommer fordi vi elsker sammenholdet og håndbolden. Glæden skal være motiverende og smitsom på hele holdet.

Team

Teamarbejde er afgørende for holdet. Et velfungerende team kan kombinere forskellige færdigheder og perspektiver for at opnå fælles mål. Vi skal arbejde som et Team både spillere, ledere og forældre.

Udvikling

Kontinuerlig udvikling er vigtig for både individet og holdet som helhed. Vi skal udvikle den enkelte både som mennesker og håndboldspiller.

Kultur

Vi bliver kun bedre hvis vi opbygger den rigtige træningskultur. Hvor vi viser respekt og ansvarlighed overfor fællesskabet, klubben og håndbolden.

Respekt

Respekt for hinanden er grundlæggende for et velfungerende team. Det skaber tillid og åbner op for effektiv kommunikation. Det er vigtigt at have en kultur hvor vi er ærlige overfor hinanden

Min profil

Den hele håndboldspiller

Mine fokuspunkter som træner har udgangspunkt i den hele håndboldspiller. Det handler om, at uddanne spillerne til mere end blot at spille håndbold. 

Alle spillere skal udfordres på deres niveau ift. de kompetencer de besidder. Der skal primært arbejdes med deres individuelle kompetencer og det at tage ansvar.

1. Håndboldens teknisk/taktiske aspekter, spillerne skal kunne tænke selv
  • Finter og skudvarianter
  • Fysik
  • Duel spil ”1 mod 1”, ”2 mod 2” etc. og Vurderingsspil
  • Offensivt forsvar

Spillerne skal guides, ikke styres

2. Fysisk træning mm.

Der skal være fokus på den fysiske træning, det gælder

  • Alm. styrketræning med vægte
  • Skadesforebyggende træning f.eks. Mats Mejdevi
  • Løb
  • Koordinationstræning, f.eks. Life kinetik træning (koordinering øje/hånd træning)
3. Kost, ernæring og restitution

Hjælp til planlægning af dagligdagen – det hele skal passe sammen

4. Mentale færdigheder

Spillerne skal udfordres også mentalt, blandt andet ved at uddelegere ansvar til spillerne. Det er vigtigt spillerne tager ansvar for egen udvikling.

5. Udvikling

Udvikling af den enkelte spiller har ALTID 1. prioritet, før resultater.

Spillernes kompetencer skal derfor udfordres. (f.eks. ved at træne op/ned - "25/50/25" fra Aldersrelateret Træning)

Mads Dam

Fokus

Mine fokuspunkter

… den hele håndboldspiller

  • N
    Håndboldens teknisk/taktiske aspekter
  • N
    Fysisk træning
  • N
    Kost & ernæring
  • N
    Restitution / planlægning af dagligdagen – det hele skal passe sammen
  • N
    Skadesforebyggende træning – Life kinetik træning (koordinering øje/hånd træning)
  • N
    Mentale færdigheder
  • N
    Social profil – alle spillere kan bruge trænerteamet
  • N
    Udvikling af den enkelte spiller har ALTID 1. prioritet!

… spillernes kompetencer skal udfordres

Alle spillere skal udfordres på deres niveau ift. de kompetencer de besidder. Der skal på U-15-17 arbejdes primært med deres individuelle kompetencer indenfor

  • N
    Finter
  • N
    Skudvarianter
  • N
    Fysik
  • N
    Duel spil ”1 mod 1” og ”2 mod 2” etc.
  • N
    Taktisk forståelse i offensivt forsvar.

Billeder

Fra hallen og stævnerne

Holstebro Cup 2018 og andre gode øjeblikke. Klik på et billede for at se det stort.

Læs også

Min trænertid

CV med hele trænerkarrieren siden 1987.

Læs mere →

Læs også

Trænerfilosofi

Det, jeg står for som træner.

Læs mere →

Læs også

Trænerkarriere

Hold, klubber og resultater gennem årene.

Læs mere →

Læs også

Fokuspunkter og kompetencer

DHF's fokuspunkter pr. position.

Læs mere →