Min historie

Sudden deafness

I sommeren 2011 mistede jeg hørelsen på mit venstre øre – på et split sekund. Sådan skete det, og sådan lever jeg med det som håndboldtræner.

Mads Dam på sidelinjen ved en håndboldkamp

Sudden deafness – eller pludselig døvhed

En søndag formiddag i sommeren 2011 blev jeg ramt af sudden deafness. Fra det ene øjeblik til det andet forsvandt hørelsen på mit venstre øre – og den kom aldrig tilbage.

2011 · Venstre øre · Permanent høretab

Fra prop i øret til diagnose

Det startede helt udramatisk – og blev ikke bedre, som dagene gik.

01

Søndag formiddag

Jeg står i køkkenet hos nogle gode venner og drikker en kop kaffe. Pludselig er det, som om jeg har været i svømmehallen og har fået en prop i øret.

02

Ingen bedring

Jeg gør det normale: ryster lidt på hovedet, putter en finger i øret og prøver at lette presset. Men intet hjælper – hverken resten af dagen, næste dag eller dagen efter.

03

Besøg hos lægen

Det må være ørevoks, der driller. Men lægen kan ikke se, at der er noget galt med øret. Beskeden er: Giv det et par dage, og ring så til en ørelæge og bed om en akuttid.

04

Onsdag hos ørelægen

Jeg er ved at blive vanvittig, men får heldigvis en tid allerede ved frokosttid. Efter en konsultation og en høretest med bip-lyde og håndsoprækninger – hvem kender ikke den test – kommer svaret.

“Jeg tror, det er sudden deafness, du er ramt af”

Ørelægen fortsætter: Man ved ikke, hvorfor det sker, eller hvordan man behandler det. Eneste mulighed er lidt binyrebarkhormon i pilleform – det kan måske hjælpe. Er det ikke blevet bedre i løbet af 2-3 måneder, kommer hørelsen nok aldrig tilbage.

Livet med ét hørende øre

Mit høretab er desværre permanent, og det måtte jeg hurtigt lære at leve med. Efter en periode med svimmelhed, anfald, tinnitus og hovedpine blev det lidt bedre – men det tog tid at komme igennem.

I dag er de største udfordringer:

Ingen rumfornemmelse

Alle lyde kommer ind via ét øre, så det er svært at høre, hvor en lyd kommer fra.

Dårlig akustik

I rum med dårlig akustik har jeg meget svært ved at høre tale. Og ja – en håndboldhal er et af de værste steder.

Store selskaber

Ved større middage og lignende, hvor mange taler på én gang, er jeg ikke det bedste selskab.

Den vigtigste beslutning

Kort efter jeg blev ramt, besluttede jeg, at høretabet ikke måtte gå ud over de ting, jeg holder af at gøre.

Heldigvis for det. Ellers havde jeg aldrig fået alle de oplevelser, jeg har haft som håndboldtræner.

2011

Ramt af pludselig døvhed – og stadig på sidelinjen hver uge siden.

Vil du vide mere?

Høreforeningen har en rigtig god artikel om sudden deafness – hvad det er, og hvordan det er at leve med.