Farvetræning — forstå din egen profil, og brug forskelligheden til at udvikle spilleren, holdet og træneren
"Håndboldprofilen" er et redskab til personlig udvikling, teamudvikling og ledelse af holdet. Tanken er, at der ikke findes én rigtig virkelighed — det vi søger, er en fælles oplevelse af virkeligheden. Forskellighed er ikke et problem, men en ledelsesmæssig ressource, når holdet skal udvikles.
Konceptet blev oprindeligt brugt i forbindelse med "Color Buddy" ved VM 2007 på det danske håndboldlandshold, med formålet at øge spillernes bevidsthed om egen rolle og indsats, og at gøre truppen mentalt stærkere — både individuelt og kollektivt.
Håndboldprofilen arbejder på tre niveauer:
Tilbagemelding på egen profil og dialog om udviklingsmuligheder på og uden for banen — grundlæggende forståelse for og bevidsthed om egen stil.
Individuel og kollektiv forståelse for forskelligheden. Aktiviteter der bidrager til accept og respekt for hinandens profiler.
Dialog og sparring på et sjovere, højere og mere effektivt niveau. Profilen forbedrer grundlaget for at lede forskelligheden.
Den bedste — eller den bedst egnede? Vi har de spillere og medarbejdere, vi har, så lad os få det bedste ud af det. Forskelligheden er en sjov ledelsesmæssig præmis for udviklingen af holdet, fremfor et problem der skal luges væk.
Farvetræning handler om, hvilket fokus en øvelse eller træningssituation lægger op til. De fire farver kan bruges til bevidst at variere træningen, så den rammer alle profiler på holdet.
Fokus er rammer og regler som grundlag for sikkerhed i spillet.
Fokus på resultatet — midlerne kan være at turde tage chancen og være "fanden-i-voldsk".
Fokus på teamets udvikling. Nærvær, intimitet, samvær, smilet som ressource — at møde hinanden på kollektivets betingelser.
Stimulerer kreativiteten og motiverer til at flytte grænser — mentalt, teknisk, taktisk. Midlet er f.eks. at finde nye løsninger med kendte værktøjer.
Brug tid på at overveje, hvilke muligheder din egen trænerprofil giver dig for at udvide og udvikle din rolle som leder/træner. Hvilken farve trækker du mest imod — og hvilken farve i træningen udfordrer dig mest?
Hver profil har sine styrker og sine faldgruber. Ingen profil er bedre end en anden — de fleste af os rummer lidt af det hele, men trækker typisk mest mod én eller to.
Har du et Integratorfokus, er du god til og bruger gerne tid på opgaver, der sikrer, at samarbejdet og samspillet fungerer optimalt med skyldig hensyn til alle parter. Integratoren søger at skabe sammenhold, arbejder for at undgå splid og konflikter, og prøver at få folk til at hjælpe hinanden og stå sammen — forene konfliktende parter og dæmpe gemytterne. Det er personen, der med omsorg og opmærksomhed søger at få mennesker til at fungere sammen.
Integratorlederen er forstående og tålmodig, optræder lyttende og indfølende uden trang til at profilere egne synspunkter.
Har du et Udviklingsfokus, er du god til og bruger gerne tid på opgaver med noget strategisk, visionært, overordnet — det der bringer spillet fremad. Udviklingsopgaver skaber en kvalitativ forandring af det eksisterende og dermed en ny virkelighed for holdet: nye strukturer, nye rammer, nye taktikker, nye måder at træne på, nye spilkoncepter og strategier.
Udviklingslederen er god til at etablere overblik, er kreativ, besidder evnen til visionær tænkning og bliver begejstret.
Har du et Grunderfokus, er du god til og bruger gerne tid på opgaver, hvor du skal strukturere, systematisere og planlægge. Du trives med at følge planer, hvor man holder sig til bestemte regler, rammer, ansvarsområder eller spilkoncepter.
Grunderlederen er god til at lægge og følge planer ned i de mindste detaljer — og til at kende og følge givne instrukser samt holde sig selv og andre inden for givne koncepter og aftaler.
Har du et Resultatfokus, er du god til og bruger gerne tid på opgaver, der kræver handling her og nu, hvor der sker noget hele tiden, og hvor det gælder om at slå til med det samme — og udnytte eksisterende ressourcer og pludseligt opståede situationer og muligheder uden tøven.
Resultatlederen er god i situationer, der kræver handling for at nå klart definerede mål her og nu, uden tøven.
Vurdér hver af de 56 begreber ud fra, hvad der normalt kendetegner dig bedst i din hverdag. Marker MEST for de begreber, der passer bedst på dig — og MINDST for dem der passer dårligst. Der må kun være ét svar pr. begreb (eller intet).